Lone Aburas
Foto: Robin Skjoldborg

Lone Aburas

Af journalist Carl Martin Faurby, 2009. Cand.mag. Anders Johannsen, 2013. Anne Vindum, november 2016, 2017 og 2019. Opdateret af cand.mag. Maria Roslev, december 2022. Blå bog opdateret 2023.
Top image group
Lone Aburas
Foto: Robin Skjoldborg

Lone Aburas’ bøger handler om halvkedelige dagligdagsting som at sidde ved kassen i Føtex eller arbejde i en styrelse. Det kedelige er skrevet sjovt og rammende, men i både i ”Politisk roman” og ”Den frie verden” forekommer latteren mere grum end hjertelig. Her rettes det satiriske blik indad, mod alle os almindelige mennesker og vores manglende formåen.

62929529

Blå bog

Født: 25. februar 1979 i Høje Taastrup.

Uddannelse: Dansk og Socialvidenskab fra RUC i 2009.

Debut: Føtexsøen. Gyldendal, 2009.

Litteraturpriser: Munch-Christensens Kulturlegat, 2009. Montanas Litteraturpris, 2017. Otto Gelsted-prisen, 2022.

Seneste udgivelse: Den frie verden (En first world-tragedie). Gyldendal, 2022. Roman.

Periode: Inspireret af Mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det er oplagt, at der her følger en sexscene mellem Kristoffer og Tea. For selvfølgelig har Tea ikke inviteret Kristoffer, for at de skal sidde og diskutere Hans Kirks forfatterskab (…) Sagen er, at jeg ikke bryder mig om at beskrive to mennesker have sex. Det gør jeg simpelthen ikke”.
”Føtexsøen”, s. 182.
”Den svære toer”, s. 182.

Der er flere sammenfald mellem Lone Aburas (f. 1979) og hovedpersonen Lene i ”Føtexsøen”, og forfatterens egen opvækst har haft tydelig påvirkning på historien i debutromanen. Lone Aburas siger selv i et interview: ”Jeg har også en egyptisk baggrund, er uddannet på RUC, har søgt ind på forfatterskolen, min far har haft en grill og en pølsevogn, men alle episoderne er opdigtede.” (Michael Balle Jensen: Fra pølsevogn til RUC. Sentura, 2009-08-31). Romanen er altså ikke i nærheden af at være selvbiografisk, men Aburas syntes, det var interessant at opfinde en person, der mindede om hende selv.

Da ”Føtexsøen” udkom, var der stor opmærksomhed på sammenfaldene mellem forfatteren og hovedpersonens liv. Lone Aburas er dog selv mere optaget af romanens litterære greb, frem for hvilke ting og hændelser der er virkelige.

I ”Det kommer til at ske” fra 2016 bruger den unge mand Henry sin dårlige barndom til at skrive en roman ud fra, og grebet med at omdanne personlige erfaringer til litteratur er Aburas ikke ubetinget begejstret for: ”Der er jo masser af mennesker, der har det dårligt, men det er, når de laver kunst og romaner ud af deres miserable fortid, at det ligesom bliver interessant og folk falder på halen over det – og det har jeg nok lidt lyst til at pille lidt ved eller rive folk i næsen med,” siger Aburas og fortsætter: ”Det giver ikke rigtig nogen mening, at en bog kan løfte sig over sine litterære mangler og nærmest blive god, bare fordi den er autobiografisk.” (Michelle From Hoxer: Romankunst bygget på miserabel barndom – interview med Lone Aburas. Litteraturnu, 2016-02-05).

I det senere forfatterskab går Lone Aburas på ekskurs fra romangenren og kaster sig over hhv. agitprop og digte i de to politiske, vrede udgivelser ”Det er et jeg der taler (Regnskabets time)” fra 2017 og ”Den sorte bog (B-sider)” fra 2019. Med ”Den frie verden” fra 2022 vender hun med en dystopisk sci-fi tilbage til romanformen.

Føtexsøen

”“Men jeg vil gerne bekende kulør. Jeg vil gerne skrive, at jeg er brun, fordi min far er fra Egypten. Så har vi det på det rene. Jeg vil gerne forsøge at skrive om mig selv. Det må bare ikke blive for privat. Helst bare personligt.”
“Føtexsøen”, s. 8.

Fortælleren i Lone Aburas’ debutroman ”Føtexsøen” (2009), Lene, er vokset op i Høje Taastrup sammen med sin egyptiske far og danske mor. Faren drømmer om at blive lottomillionær, men indtil det sker, tjener forældrene til dagen og vejen gennem morens job som apoteksassistent og farens økonomisk synkende skude af en pølsevogn. Ironien i farens job som pølsemand er dog til at tage og føle på, da han tilsyneladende er muslim. Det mener dele af det lokale muslimske fællesskab i hvert fald, at han er. Det medfører en række humoristisk beskrevne hændelser, som da familien får besøg af medlemmer af ”Høje Taastrups svar på Det Islamiske Broderskab”, der hører ham i Koranens tekster. Sammen med Tahir og Rashid fra Lenes klasse er de alle enige om, at det vist ikke helt hænger sammen at være muslim og sælge svinekød.

Efter gymnasiet rejser Lene til Egypten for at lære arabisk, muligvis i et forsøg på at komme i kontakt med sin ellers fraværende arabiske baggrund. Hun mestrer aldrig sproget, opgiver projektet og begynder at studere på Roskilde Universitet. Her møder hun den ambitiøse film- og mediestuderende Jonas, som bliver hendes kæreste.

27668046

Det er på dette tidspunkt i hendes liv, at vi møder Lene. Lene har en drøm om at blive forfatter, så hun vælger at tage orlov fra universitet og begynder at arbejde i Føtex for at få tid til at skrive en roman. Den handler om et krydstogtskib, hvor stort set alle anerkendte forfattere i Norden befinder sig. Skibet forliser, og den eneste overlevende er forfatterspiren Storm.

Lene har uden held søgt ind på forfatterskolen fem gange, og bitterheden over afvisningen og over ikke at kunne skrive lige så vedkommende som sine forbilleder kommer til udtryk i historien om Storm. Mod hensigten fører arbejdet i Føtex ikke til, at hendes bog bliver færdig, men derimod til en række pinlige møder med tidligere studiekammerater. 

Humoren i ”Føtexsøen” har en ofte ironisk og distanceret karakter på grund af fortællerens lettere afstumpede syn på menneskerne omkring sig. Romanens komplekse fortællestruktur præsenteres, da Lene indleder bogen med at sige, at hun ville ønske, hun kunne skrive hverdagsagtige fortællinger. Ironien ligger i, at det netop er det, ”Føtexsøen” er. Lene forsøger i stedet at skrive en spektakulær historie om en litterær helt, mens ”Føtexsøen” i virkeligheden er den bog, hun ønsker at skrive. Der opstår et spændingsfelt mellem ”Føtexsøen” som bog og Lenes overvejelser over den bog, hun ville ønske, hun kunne skrive.

Den ene del af ”Føtexsøen” er fortalt i datid af en jegfortæller som beskriver sin barn- og ungdom, indtil hun begynder på Roskilde Universitet. Historiens anden del er fortalt i nutid. Der hører vi om de trivielle og ofte humoristiske hændelser som hendes job som kassedame i Føtex byder på. I løbet af romanen bliver de to dele blandet sammen i en ikke-kronologisk fortælling, hvori Lenes fortid og nutid kommer til at supplere hinanden.