Bodil Bredsdorff er født i 1951 og bor i Hundested. Hun startede på en reklametegneruddannelse på Skolen for Brugskunst, men skiftede uddannelse og blev småbørnspædagog. Hun har også en del år arbejdet med TV-mediet som medarbejder ved Danmarks Radios B&U afdeling. I dag lever hun af at skrive.
Bodil Bredsdorff debuterede i 1975 med Der hvor Linda bor, en socialrealistisk billedbog. I de følgende år kom der flere Linda-bøger, alle illustreret af Lilian Brøgger. Disse Linda-bøger indbragte de to kunstnere BØFAs kulturpris i 1982.
28646445
I 1978 skrev Bodil Bredsdorff en ungdomsbog Det hele er lige begyndt. Også denne bog tilhører den socialrealistiske genre,der netop kendetegnede dette årti - 70erne. Op gennem 80erne er det blevet til flere bøger, blandt andet Manden, der søgte havet og i 1991 ungdomsbogen Piletina.
Men det blev Kragevig-serien, der for alvor slog Bodil Bredsdorffs navn fast. Serien udkom med sine fire bind i årene 1993-95. Den første bog i serien, Krageungen var en direkte udløber af en nordisk konkurrence, hvor forlaget Høst & Søn var den danske initiativtager. Som så ofte før ved konkurrencer blev ikke blot vinderbogen, men også en række andre værker udgivet, heriblandt Krageungen. I de følgende år kom så de tre næste bøger i serien, der nu må anses for afsluttet.
I 1995 fik Bodil Bredsdorff Kulturministeriets Børnebogspris. Prisudvalget fremhævede i sin motivation især Bodil Bredsdorffs sprog. Om det hed det: "Lige så smukt og poetisk som knapt og uden sentimentalitet".
Bodil Bredsdorff fortæller selv om Kragevig-serien, at bøgerne er skrevet om og til "Barnet", den 12-13-årige, der stiller livets store spørgsmål, men endnu ikke er ramt af den unges/voksnes kæresteproblemer, skinsyge og skuffede forventninger. Hun har villet skrive om barndommens højdepunkt, som er tiden lige inden den forsvinder. Da Krageungen var færdig, følte Bodil Bredsdorff ikke, at hun var færdig med at skrive om det univers, hun havde skabt, men Krageungen som person var vokset ud af sin barndom, og Bodil Bredsdorff ville fastholde, at hovedpersonen ikke måtte vare en dag over tretten år. Problemet blev løst ved at skifte hovedpersonen ud og fastholde landskabet. Derfor er der skiftende hovedpersoner i de fire bøger. Da Krageungen vokser ud af barndommen, dumper hun ned i bipersonernes række, og frem træder først Eidi, dernæst Tink og sidst Alek. Alle tilhører de Kragevig, som er det sted, Bodil Bredsdorff har skrevet frem, og alle er de på toppen af deres barndom.
I 1995 modtog Bodil Bredsdorff Statens Kunstfonds Litterære Udvalgs pris på 50.000 kroner som en anerkendelse for bogen Alek og i 1996 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.
I Safran eksperimenterer Bodil Bredsdorff med fortælleren. "Safran" er i modsætning til Kragevig-serien en roman med en jeg-fortæller. Desuden er den komponeret som et langt tilbageblik, idet jeg-fortælleren som gammel kone ser tilbage på de begivenheder, der fik afgørende indflydelse på hendes voksenliv.