Uden at kunne kaldes en nøgleroman er Einar Márs ”Englar alheimsins” fra 1995 (”Universets engle”, 1995) bygget på personligt stof. Romanen handler om den verden, hans psykisk syge bror levede i, gemt væk i et hjørne af samfundet.
Einar Már har udtalt, at det er en bog, han i særlig grad følte sig forpligtet til at skrive. Både for at give broderen oprejsning, men også fordi der eksisterer en form for skæbnefællesskab mellem digteren og den psykisk syge – som rækker ud over det familiære.
Historien om den skizofrene Paul er fortalt af Paul selv – tilmed fra et punkt i tiden, hvor han ikke længere er blandt de levende. Han fortæller sin livshistorie i småbidder, uden for kronologisk orden. Han kan springe i tid og rum, og udover at vide besked om sin egen fødsel veksler han imellem erindringer fra barndommen i 1950’erne, ungdommen i 60’erne og sygdommens overtag i 70’erne og 80’erne.
Det er ingen terapihistorie, Paul fortæller, og det er heller ikke noget forsøg på at skildre, hvilket helvede livet var. Smerten er hele tiden nærværende, men hans fortælling er rolig og fattet.
21108014
Det er et livgivende element ved Pauls fortælling, at den hele tiden er større end ham selv. Uanset den sjælelige isolation er Paul intet uden sine omgivelser. Der er en mangfoldighed af portrætter og menneskeskæbner i hans beretning, og tilsammen levendegør de et billede af Island og i særdeleshed Reykjavik. I det små er ”Universets engle” – også – en generationsroman.
”Universets engle” er skrevet med en nænsom distance, en sproglig klarhed og emotionel nøgternhed. Vekslende mellem realisme og poesi, mellem det genkendelige og det uhåndgribelige, det jordnære og det overjordiske.
Einar Már blev engang spurgt, hvordan i alverden han dog kunne lade en person, der er død, fortælle sin egen historie. Svaret lød: ”Er det ikke netop sådan noget, vi har romankunsten til?” Dermed har Einar Már sagt en hel del om sit syn på litteraturen. Verden er ikke enten synlig eller selvskabt. Den er begge dele. Og verden forvandler sig, når den fortælles.
Trods sit ubærlige emne er ”Universets engle” ingen tung bog. Den er en lidelseshistorie, men fortalt med en engels lethed, og så er den morsom. Paul ejer nemlig ikke bare sin forfatters sans for poesi, men også hans humor. Einar Már er en lavmælt alvorsmand, som ser på verden og litteraturen med humoristiske øjne. Både barnets og den voksnes. Som regel i skøn forening.