I 2012 udkom Olga Grjasnowas
debut ”Der Russe ist einer, der Birken
Liebt” (”Russeren er en, der elsker birketræer”, 2013).
I romanen følger man Masja,
som studerer til tolk i Frankfurt. Hun er som barn flygtet til Tyskland fra
krig, ødelæggelse og jødeforfølgelse i Aserbajdsjan. I første del lever Masja
med sin tyske kæreste Elias og drømmer om at arbejde for FN. Elias køres ned på
rulleskøjter og dør efter en tid af komplikationer i benet. I anden del begraves
Elias, og Masjas liv falder sammen. Hun støttes af sin ekskæreste, libaneseren
Sami, og af sin tyrkiske ven Cem.
I tredje del forlader Masja
sit europæiske liv i Tyskland til fordel for et job i Israel, hvor hun også har
familie. Her tolker hun på fuld tid og tilbringer tiden sammen med israeleren
Ori og hans søster Tal, som hun indleder et lesbisk forhold til. Hun har angstanfald
og dagdrømmer om tabet af Elias. I fjerde del tager Tal, der er aktivist, Masja
med på en ”mission” ind i det besatte område Vestbredden. Masja stikker af og
farer vild. En åben slutning.
29917361
Romanen er skrevet i en
realistisk modus med Masja som jeg-fortæller. Værket fremstår selvbiografisk,
da både Masja og Grjasnowa er flygtet fra Aserbajdsjan. Få steder brydes romanens
realisme med subjektive dagdrømme-sekvenser, som giver indtryk af Masjas traume
over Elias’ død og barndommen i Aserbajdsjan. Temaet ”tilhørsforhold” behandles
med fokus på religion, nationalitet, etnicitet, ideologi og seksualitet – Masja
bølger imellem at være jøde, aserbajdsjaner, tysker, til mænd eller kvinder, og
det samme gør hendes omgangskreds, f.eks. de velintegrerede indvandrere Cem og
Sami.
Spørgsmålet om, hvad hjem
er, bliver stillet flere steder, men aldrig besvaret. I et interview har
Grjasnowa selv været inde på dette tema: ”Nej, der er
ingen lokaliserbare steder, der kan kaldes hjem. Og der er heller intet sprog, som
med selvfølgelighed kan kaldes modersmål. Der er kun steder, hvor man en
overgang har boet, og sprog, man en overgang har talt.” (Jørgen
Herman Monrad: Et klaver i en stue i Baku. Weekendavisen, 2013-06-14).
Titlen understøtter
temaet med en tese om, hvad der kendetegner en russer. Grjasnowa giver med
romanen stemme til en ny og moderne borger, som ikke nødvendigvis er knyttet til
et land, et sprog og en stereotyp, men peger på den smeltedigel, Europa er.