j isaksen
Foto: Heidelberg Finn/Ritzau Scanpix

Jógvan Isaksen

cand.mag. René Hjelm, 2013. Blå bog og bibliografi opdateret februar 2024.
Top image group
j isaksen
Foto: Heidelberg Finn/Ritzau Scanpix

Mord på Færøerne er en yderst sjælden begivenhed og forekommer stort set ikke. Desto større opsigt vakte Jógvan Isaksens debut med krimien ”Blid er den færøske sommernat” i 1990, hvor han satte en hårdkogt og begivenhedsrig kurs med masser af blod, vold, galgenhumor, aktion tilsat en del kludder i kærlighedslivet, og i hvis kølvand de efterfølgende krimier troligt har lagt sig. Samtidig får det færøske samfund mange rammende og satiriske skud for boven, og hans populære krimier om den jævnligt beduggede Hannis Martinsson har således været et frisk havpust i færøsk litteratur.

137890593

Blå bog

Født: 1950 i Tórshavn på Færøerne.

Uddannelse: Mag.art. i nordisk litteratur, 1982.

Debut: Blíð er summarnátt á føroyalandi. Mentunnargrunnur Studentafelagsins, 1990.

Litteraturpriser: Hædersprisen ”Mentanarvirðisløn Landsins” fra det færøske kulturministerium, 2007. Den færøske kultur- og litteraturpris, ”Mentanarvirðisløn M.A. Jacobsens”, 2011. 

Seneste udgivelse: Paranoia. Marselius, 2024. (Paranoja, 2020). Oversat af Anya Mathilde Poulsen. (En Hannis Martinsson & William Hammer krimi).

Inspiration: Raymond Chandler, Ernest Hemingway, Ian Rankin, Michael Connelly, Knut Hamsun og August Strindberg.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Solskinsvejr havde afløst tågen, men i mit hoved var tågen ikke lettet (…) Oplysninger fra en ældre sanding og en næsten lige så gammel dansk kvinde var alt, hvad der kunne tyde på, at der var noget at lede efter. Suppen var foreløbig meget tynd”.

”Metusalem”, s. 81.

Jógvan Isaksen er født den 25. august 1950 og opvokset i Færøernes hovedstad Tórshavn, mens hans forældre Magnhild og Reimar Isaksen er fra den nordligere bygd Gøta. Eftersom han blev født blot fem år efter anden verdenskrigs afslutning, kom denne voldsomme begivenhed til at sætte sit markante aftryk på Isaksens tankeverden, bl.a. via forældrenes og andres beretninger om krigen (Jógvan Isaksen i telefon- og mail-interview med René Hjelm, september 2013), hvilket til dels også kommer til udtryk i hans forfatterskab.

Efter at have taget gymnasieeksamen i Tórshavn i 1970 tog han til Danmark for at læse nordisk filologi på Aarhus og Københavns Universitet. I 1982 blev han magister i nordisk litteratur og har siden 1986 været lektor i færøsk sprog og litteratur på Københavns Universitet. Jógvan Isaksen har derfor det meste af sit liv haft fast bopæl i Danmark, hvor han også har haft sit litterære virke ved at bidrage med tekster på både færøsk og dansk. Før sin debut som skønlitterær forfatter med kriminalromanen ”Blíð er summarnátt á føroyalandi” (”Blid er den færøske sommernat”, 1991) var han nok mest kendt som en kontant og ærlig anmelder i den færøske avis Sosialurin og i andre færøske medier.

Efter sin skønlitterære debut i 1990 har han fortsat sin undervisning og forskning på Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet og har sideløbende med sin skønlitterære produktion bl.a. været redaktør for tidsskriftet Nordisk Litteratur årene 2000-2007 og har i mange år været redaktør for det hæderkronede gamle færøske forlag Mentunargrunnur Studentafelagsins. Jógvan Isaksen har i det hele taget været en meget produktiv fag- og skønlitterær forfatter i hen ved 30 år og må siges at være blandt de førende kritikere og forfattere i færøsk sammenhæng. Hans krimier er oversat til flere sprog, der udover på dansk også foreligger på bl.a. islandsk og tysk.

Blid er den færøske sommernat

”Hovedet røg tilbage, som om han var blevet slået. Han kiggede op på mig et øjeblik og begyndte at le. – Philip Marlowe. Ja, sagde jeg. ”Lady in the Lake”. - Ser man det, du kender din Chandler. ’De’ var blevet til ’du’”.
”Blid er den færøske sommernat”, s. 55.

Jógvan Isaksens debutroman ”Blíð er summarnátt á Føroyalandi” (”Blid er den færøske sommernat”, 1991) blev overvejende positivt modtaget af anmelderne, da den udkom på Færøerne i 1990 og blev også hurtigt en bestseller. Den tager sin begyndelse på Færøerne i slutningen af 1980’erne, hvor historiens hovedperson, freelancejournalisten Hannis Martinssons mistanke bliver vakt i forbindelse med to af hans venners mystiske død. Han sætter sig for at undersøge de nærmere omstændigheder og kommer hurtigt frem til, at der ikke er sket nogen ulykke, men at der står en større forbryderisk sammensværgelse bag.

Med snilde, mod og skarpsind får han brudt en kode, der leder ham nærmere en forklaring. Det viser sig dog hurtigt, at folkene fra Paraguay ikke er på Færøerne for at forhandle nogen fiskeriaftale. De er nemlig gamle nazister, der under dække af at være regeringsrepræsentanter er kommet til Færøerne for at lede efter en gammel tysk ubåd, som de nogle dage efter anden verdenskrigs afslutning efterlod i en færøsk grotte, som der kan sejles ind i. Den er lastet med nazistisk tyvegods, og resten af den begivenhedsrige og turbulente fortælling handler om, hvordan Martinsson med sin nye kæreste, politibetjenten Duruta, og andre venner forsøger at forhindre nazisterne i at få deres tyvekoster med tilbage til Paraguay. 

28785585

Romanen har alle krimiens kendetegn, f.eks. en klart profileret helt, som selvfølgelig er ganske uheroisk i egen, lave og småalkoholiserede selvforståelse. Derudover minder Martinsson om Raymond Chandlers detektiv Philip Marlowe, mens selve krimien formidles som en hårdkogt og begivenhedsmættet jeg-fortælling, der fastholder læserens nysgerrighed fra først til sidst. Eftersom der stort set er medsyn hele vejen gennem plottet, har læseren ikke større indsigt i mordenes gådefulde sammenhæng end Martinsson, hvilket blot skaber desto større spænding.

Selvom der også bliver tid og plads til forelskelse i Duruta, så er det ikke de stormfulde følelser eller dybdepsykologien, der har prioritet i romanen, men i stedet hovedpersonens handling ligesom i eventyrgenren og i f.eks. Alexandre Dumas d. æ.’s ”De Tre Musketerer”. Til gengæld skaber Isaksen med sin ofte meget barberede skrivestil, der også kendes fra Ernest Hemingway, ekstra betydningslag ved at indlægge referencer til færøsk og anden litteratur ind i sin til tider meget satiriske beskrivelse af færøsk mentalitet. Især den færøske tåge får en metaforisk betydning i forhold til Martinssons forsøg på at opklare forbrydelsernes uklare sammenhæng.