Forfatter og illustrator Søren Jessens forfatterskab er ikke kun omfattende men også meget bredt favnende. Han startede sin forfatterkarriere med at skrive og tegne bøger til de yngste, men skriver i dag til alle aldre. Hvad end målgruppen er børn, unge eller voksne, bærer Jessens bøger præg af en velholdt barnlig lege- og fortællelyst. Han tager børnene med til fjerne planeter, indfører ungdommen i verden fra flueperspektiv og inviterer den voksne læser indenfor i barnets fantasifulde univers. I alle Jessens bøger flettes humoren ind i alvoren og omvendt, ligesom det finurligt lommefilosofiske altid venter lige om hjørnet.
138495221
Blå bog
Født: 8. april 1963 i Sønderborg.
Uddannelse: Studentereksamen fra Herning Gymnasium. I lære som reklametegner fra 1983-86.
Debut: Dino rejser til byen. Apostrof, 1990.
Litteraturpriser: Århus Amts Biblioteks- og Kulturpris, 1998. Bogforums debutantpris, 2000. Århusprisen i litteratur, 2003. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium, 2004. Pædagogisk LæringsCenterForenings Pris, 2018. Gyldendals Børnebogspris, 2019.
Seneste udgivelse: Kafkas hjerte. Fahrenheit, 2024. (Graphic novel).
Inspiration: Franz Kafka, Paul Auster og Haruki Murakami.
Videoklip
I dette klip fortæller Søren Jessen om sin roman ”Vildnisset”. Gyldendal Forlag, 2011.