En antihelts tankestrømme, mens han driver rundt i Dublins gader på vej hjem til sin utro hustru. Det er et af elementerne i James Joyces banebrydende roman, ”Ulysses” fra 1922 (”Ulysses”, 2015), hvis titel refererer til Homers Odysseus – krigeren fra Troja, der er på vej hjem til sit Ithaka. Indlagt i historien er adskillige andre referencer til bl.a. Dantes ”Den guddommelige komedie” og Biblen. En af Joyces overordnede ideer var netop at omplante Homers antikke heltedigt ”Odysseen” til et nutidigt Dublin. Og helten i historien blev nærmere en antihelt i skikkelse af den jødiske annoncesælger Leopold Bloom med potensproblemer, hans utro hustru Molly og kunstneren Stephen Dedalus, som en pendant til Odysseus’ søn Telemachos.
I sin form var ”Ulysses” udtryk for noget radikalt nyt, da den udkom i 1922. Romanen har ikke noget handlingsforløb i traditionel forstand, men udspiller sig i løbet af en dag og aften – den 16. juni 1904 – og det, der sker, er almindeligheder tilsat en del symbolik og ledemotiver. I sin særlige psykologiske realisme skildrer romanen alt det, der er menneskeligt, også sex, toiletbesøg og kroppen, som den nu engang er. I centrum af romanen er det, der foregår i figurernes bevidsthed – spredte tanker, indskydelser, associationer, erindringsglimt.
51363310
Joyce tilstræber en så virkelighedsnær skildring af sine figurer som muligt ved denne fremstilling af alle de brudstykker af indfald og associationer, der som en strøm konstant fylder menneskets bevidsthed. En teknik, som også er blevet betegnet stream of consciousness. Hør blot den jalousiramte Leopold Blooms bevidsthedsstrømme: ”Og den dag jeg gik til Drimmie’s uden slips. Skænderi med Molly fik mig til at glemme. Nej, nu husker jeg det. Richie Goulding: han er ligesådan. Tynger hans tanker. Pudsigt mit ur gik i stå halv fem. Støv. Hajlevertran bruger man til at rense. Kunne gøre det selv. Spare. Var det lige da, han. O, han gjorde. Ind i hende. Hun gjorde. Slut.” (s. 393). En af de kendteste passager af værket er de sidste 45 sider, som indeholder Molly Blooms svimlende indre monolog – stilistisk præsenteret med en strøm af ord og sætninger uden tegnsætning.
Tematisk skildrer ”Ulysses” almenmenneskelige problemstillinger: hvad der foregår i og imellem mænd og kvinder, fædre og sønner, ligesom temaer som synd, troskab, svigt, frihed og autoritet behandles.