Bogen, som Primo Levi udgav i 1975, ”Il sistema Periodico” (”Det periodiske system”, 1987), har undertitlen ”21 historier om kemi og mennesker”, og det er netop, hvad den handler om. Der er med denne udgivelse tale om en form for blandingsgenre, hvor Levi kombinerer erindringsstof med det mere essayistiske og skønlitterære. I de 21 korte kapitler tager Levi udgangspunkt i sit liv og sine livserfaringer ud fra sit fag, kemien, hvilket danner grundlaget for en forståelse af livet og verden.
Hver tekst i bogen er tilegnet et grundstof, der kobles sammen med en forståelse af den del af verden, afsnittet handler om. Hvert af de 21 kapitler har derfor også et grundstof som sin titel. Bogen indeholder blandt meget andet barndomserindringer om sære, fjerne slægtninge, de første erfaringer med kemien i laboratoriet med vennen Enrico, oplevelser på det kemiske institut i studietiden, dumdristige udflugter i bjergene med ungdomsvennen Sandro, tilfangetagelsen som modstandsmand og en historie om den ukuelige ven Alberto, som Levi møder i kz-lejren. Flere af bogens fortællinger indeholder henvisninger til den politiske situation i Italien og resten af Europa – og til den krig, som rykker nærmere. Som det hedder: ”Verden nærmede sig i forrygende hast katastrofen” og ”Den tragedie, der var ved at tage form”. (”Det periodiske system”, s. 65 og s. 67).
De litterære skildringer kobles ligeledes sammen med efterrationaliseringer eller kommentarer fra fortælleren. Et eksempel er fra en tur med ungdomskammeraten Sandro, der i øvrigt siden skulle blive skudt i modstandskampen mod fascisterne. Her træder fortælleren ind og fortolker den betydning, ungdomsoplevelsen skulle vise sig at få for den voksne mand, samtidig med at der indirekte henvises til Levis senere prøvelser i den nazistiske lejr: ”Intet har nogensinde smagt som det kød, en smag af styrke og frihed, frihed til også at begå fejltagelser, til at være herre over sin egen skæbne. Derfor er jeg taknemmelig over for Sandro, fordi han bragte mig i uføre, på den tur og ved senere lejligheder, som kun tilsyneladende var tåbelige, og jeg ved med sikkerhed, at det var dem, der hjalp mig senere”. (”Det periodiske system, s. 51).