portræt af Asta Olivia Nordenhof
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Asta Olivia Nordenhof

mag.art. Iben Engelhardt Andersen, 2012. Siden 2020 opdateret af cand.mag. Anne Vindum, senest august 2023. Blå bog opdateret oktober 2024.
Top image group
portræt af Asta Olivia Nordenhof
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Asta Olivia Nordenhof både imponerer og forstyrrer med et værk, der overskrider gængse opdelinger af privat og offentligt, biografi og fiktion, krop og tekst. I sin debutbog ”Et ansigt til Emily” fra 2011 skriver hun om sorg, krop og begær i en afsøgning af, hvordan der kan opstå intimitet på tværs af afstande, og i 2020 påbegyndte hun det kapitalismekritiske syvbindsværk ”Scandinavian Star”, hvoraf indtil videre ”Penge på lommen” og ”Djævlebogen” er udkommet.

136714708

 

Blå bog

Født: 1988, København.

Uddannelse: Forfatterskolen 2011

Debut: Et ansigt til Emily. Basilisk, 2011.

Litteraturpriser: Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris, 2012. Montanas Litteraturpris, 2013. Albert Dams mindelegat, 2014. Klaus Rifbjergs debutantpris, 2014. F.P. Jacs Mindelegat, 2015. Morten Nielsens Mindelegat, 2017. Skulderklaplegatet, 2019. European Union Prize For Literature, 2020. Per Olov Enquist Prisen, 2020. Kritikerprisen, 2020. Jyllands-Postens skønlitterære pris, 2024. G.E.C. Gads Hæderspris, 2024.

Seneste udgivelse: Djævlebogen. Gads Forlag, 2023. (Scandinavian Star, 2). Roman.

Inspiration: Den østrigske performancekunstner Valie Export, tidlig Eminem og mormor.

 

 

Videoklip

Asta Olivia Nordenhof taler om "Djævlebogen" med litteraturformidler Sarah Hvidberg. September 2023.

Artikel type
voksne

Baggrund

”ellers går jeg med tanker om at blive kneppet i aften (åh alle potentielle elskere et personligt hej til jer), jeg er ikke liderlig, det er ikke kropsligt, men dermed ikke sagt at det er mindre reelt, jeg lover, jeg udsteder garantier […]”
”Lejlighedssang” i ”Antologi 2010”, s. 78.

Asta Olivia Nordenhof er født og opvokset i København og er uddannet fra Forfatterskolen (2009-11).

Nordenhof har, ifølge sin nu lukkede blog jegheddermitnavnmedversaler, arbejdet som prostitueret og bl.a. publiceret kundernes ”anmeldelser” af hendes arbejde som luderen ”Daphne”. Bloggen er en slags dagbog, hvor selvbiografi blandes med litteraturanbefalinger, digte og debatterende tekster om f.eks. generationsmærkater, feminisme og psykiatri. På et spørgsmål om hendes betænkeligheder ved at bruge sig selv i fiktionen svarer hun:

”Det er altid faldet mig naturligt at inddrage min egen krop i det, jeg skriver. Jeg tror det udspringer af et ønske om at stille sig skrøbeligst muligt an, at gøre sig angribelig.” (David Jacobsen Turner: At ryge en død natsværmer. Weekendavisen, 2011-12-09). Det personlige er nemlig ikke nødvendigvis privat, ifølge Nordenhof, det kan også være politisk, som f.eks. en oplevelse af at være begrænset af sit køn, når man udtrykker sig offentligt. Hendes beskæftigelse med kroppens og kønnets politiske implikationer er bl.a. inspireret af mormoderens feminisme: ”Jeg beundrer min mormors kvindegruppe, som har eksisteret siden halvfjerdserne. For dem er lykkedes det netop at lave et stort fællesskab ved at fokusere mere på ligheder end forskelle. Jeg har overtaget hendes mantra om, at summen af private erfaringer er politisk.” (David Jacobsen Turner: At ryge en død natsværmer. Weekendavisen, 2011-12-09).

Nordenhof har mistet begge sine forældre, og det er blandt andet den erfaring, der er materiale og afsæt for både hendes blog og hendes debutroman, ”Et ansigt til Emily”, der udkom i 2011: ”Bogen er blandt andet et forsøg på at genforhandle den fortælling, som mit og min afdøde fars forhold udgør. Det smerteligste ved at leve med de døde er, at jo mere sikker man bliver i sin fortælling om, hvem de var, des fjernere synes de. Så jeg har forsøgt at skabe et univers, der var tilstrækkelig fiktionaliseret til, at de kunne optræde i nogle situationer, hvor de igen kunne overraske mig.” (Nicklas Freisleben Lund: Med ømheden i kroppen og skriften. Politiken, 2011-12-31).

I 2020 udgav Asta Olivia Nordenhof romanen ”Penge på lommen” som første bind i en romanføljeton med mordbranden på Scandinavian Star som et gennemgående motiv. I 2023 udkom ”Djævlebogen” som andet bind i det bebudede syvbindværk.

Aktuel bog: Djævlebogen. Scandinavian Star 2

”jeg sagde engang
vi ikke
kan vide
hvad kærlighed er
før vi
har afskaffet kapitalismen
men i
skal jo ikke
tro alt
hvad jeg siger”
”Djævlebogen”, s. 101.

Som andet bind i føljetonen om Scandiavian Star udgav Asta Olivia Nordenhof i 2023 ”Djævlebogen”, hvis forord bedyrer, at det ikke blev den bog, forfatteren troede (om forretningsmanden T fra ”Penge på lommen”).

I stedet blev det en djævlebog i fire væsensforskellige dele, hvor den længste, ”Djævelen i højhuset”, følger fortælleren Olivia, der i en coronaramt nutid rejser til London for at bo 14 dage hos en mand, hun har mødt i en togbus mellem København og Vejle. Her skriver hun en novelle, om dengang hun arbejdede som prostitueret og mødte T, der lokkede hende til bo på hans hotelværelse i Milano i 46 dage. Hun fik gaver og løn, og da hun er på vej hjem med pengene i en taske, rumsterer tvivlen: ”Så længe jeg var blevet betalt, var jeg ikke blevet ydmyget. Men hvis jeg mistede min betaling? Det ville tvinge mig til at se, hvad jeg var gået med til” (s. 80). Det pekuniære forhold er altid forrest og til åben forhandling hos Nordenhof.

136714708

De knækprosaiske kærlighedsdigte i ”Åbne huse” er skarpe i deres afvisning af vold og kapitalisme og milde i deres lovprisning af kærlige fællesskaber og åbne huse. Jeget er på vej væk fra den fortid, hvor hun knaldede med djævlen og er håbefuld på vej ind i en ny tid, hvor kærligheden råder.

Teksterne i ”Djævlen taler fra galehuset” er fra et ophold på en psykiatrisk afdeling, hvor et jeg reflekterer over sin sygdom og de nedværdigende vilkår, den syge må leve under. Sidste del, ”Vinterhus”, er lavmælte nattedigte, hvor jeget gør bogen færdig, mens en datter og en elsket veninde sover tæt på. Der er måneoplyste roemarker uden for vinduerne og helt tyst, fraset jegets raseri mod dem, der tjener på udnyttelse af menneske og natur.

Koblingen til ”Penge på lommen” sker i det kapitalismekritiske kærlighedsspor og i detaljen; i London bor de overfor Lloyds, der gør sig i skibsforsikring, og på tv fortæller de, at en taskforce ”skal undersøge/ økonomien bag/ scandinavian star” (s. 158). Djævlen bor i den syge og i kapitalisten og i usunde relationer. Djævlen bor i os alle og kan tilsyneladende kun uddrives ved kærlighed. Med genreskift og temposkift og et følsomt raseri er ”Djævlebogen” kompleks og dog tydelig i sin invitation ind i en ny verdensorden, hvor fællesskabet er øverste myndighed.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Djævlebogen"