Efter at have emigreret til Norge i 1930 begyndte Aksel Sandemose udelukkende at skrive sine bøger på et letfordansket norsk, der lignede dialekten bokmål. Bøgerne blev mere personlige, og ”En flyktning krysser sitt spor” fra 1933 (”En flygtning krydser sit spor”, 1938) med undertitlen "Fortelling om en morders barndom" voksede også mere eller mindre tilfældigt frem som roman.
I romanen, der oprindeligt blev skrevet som et langt brev, ser fortælleren Espen Arnakke tilbage på sin barndom og ungdoms oplevelser i den lille by Jante. Han leder efter svar på, hvordan han endte med at myrde rivalen John Wakefield i Misery Harbour, efter denne havde drillet ham og betvivlet hans seksuelle formåen. Svaret finder han i en række negative møder med lilleputsamfundet i Jante og især den forliste drøm om at blive zoolog.
23311216
Med andre ord er det både byen Jante og personen Espen Arnakke, der begge blev introduceret i en af de tre candaromaner ”En sjømann går i land” fra 1931 (”En sømand går i land”, 1962), der spiller hovedrollerne.
Romanen betegnede på mange måder et nybrud for Aksel Sandemose. Ikke bare var den i førsteudgaven holdt i utraditionel du-form, så brevets opbygning var bibeholdt, den erindrende struktur var også næsten essayistisk med overvejelser, bekendelser og erkendelser om livet. Det lille indgroede samfund i byen Jante blev også spiddet, og mange provinsbyer kunne (fornærmede) se sig selv i beskrivelserne, da bogen udkom. I forordet fra en udgave udgivet i 1955 skrev forfatteren selv: ”Skildringen af byen Jante er i det ydre omrids taget fra Nykøbing på Mors omkring 1910. Dette førte engang til en række meget skarpe angreb på mig. Hvis de var kommet fra mennesker, der beherskede læsekunsten, kunne de nok have virket med et vist eftertryk, men nu var de blot urimelige.” (Aksel Sandemose: Forord til bogen om Janteloven, s. 15).
I samme forord skrev forfatteren, der løbende redigerede sine udgivelser ved genudgivelse, også, at navnet Espen var taget fra Adam Oehlenschlägers digt om Asser Rigs tvillingesønner ”De tvende Kirketårne”. Digtet handler om brødrene Esbern og Aksel, og det er senere blevet diskuteret, om Espen i virkeligheden er forfatterens alter ego. Med andre ord om det er Aksel Sandemose selv, der bekender et mord på de indledende sider af ”En flygtning krydser sit spor”. Aksel Sandemose kaldte selv bogen for en sociologisk afhandling, og det er da også den psykologiske udredning og motivforskningen, der er central. Gennembrudsromanens pointe er, at et snævertsynet samfund kan udruge potentielle mordere, da barndommens og ungdommens mange nederlag – og en bys negative og forlorne fællesskab – kan resultere i undertrykt vrede, afmagt og frustration.