Stefan Spjut

Stefan Spjut er opvokset på øen Ekerö ud for Stockholm. Han har læst litteraturvidenskab og er uddannet journalist. Da han var færdiguddannet, arbejdede han en periode som journalistisk reporter, men fandt hurtigt ud af at dette arbejde ikke passede hans temperament. Fra 2002 anmeldte han litteratur for Svenska Dagbladet, og han fik ry for at være en hård kritiker, fordi han vurderede værkernes kvaliteter uden at tage højde for, om de var skrevet af en debutant eller en erfaren forfatter. Selv debuterede han i 2008 med romanen ”Fiskarens garn”, som han havde skrevet på i 14 år.

Ideen til debutromanen om en gammel fisker, der lever en isoleret tilværelse på en lille ø i Stockholms yderste skærgård, fik Stefan Spjut allerede som teenager. Historien begyndte som et tankeeksperiment: Hvad mon der ville ske, hvis folk ikke havde brevkasser? Inspireret af modernismen ønskede han at forny romangenren, men efter flere mislykkede forsøg kom han til sidst til den erkendelse, at det ikke faldt ham naturligt at skrive i et kompliceret formsprog. ”Jeg er ikke en forfatter som eksperimenterer, men en mere traditionel fortæller,” (Ricki Neuman: Sträng kritiker romandebuterar. Svenska Dagbladet, 2008-01-11. Egen oversættelse) siger han i et interview.

I 2011 blev Stefan Spjut ansat som kulturredaktør på Norrbottens-Kuriren, der er en af Sveriges ældste lokalaviser med hovedkontor i Luleå i Nordsverige. I dag bor han i Stockholm, men den tid, han tilbragte i Luleå, inspirerede ham i arbejdet med gennembrudsromanen ”Stallo”. ”Stallo” er en spændingsroman, som udkom på svensk i 2012. Ideen til historien fik Spjut, da han en sommerdag slog græs. Han fantaserede om, hvad der ville ske, hvis han kørte et lille dyr over med plæneklipperen, og det blev afsættet for en 500 sider lang spændingsroman om trolde og overnaturlige væsner forklædt som dyr.

Udlandet har udvist stor interesse for ”Stallo”, som er blevet oversat til femten sprog. Derudover er romanen ved at blive filmatiseret af den svenske instruktør Mikael Marcimain. 

Stefan Spjuts ”Stallo” fra 2012 (”Stallo”, 2013) er en spændingshistorie, der udvikler sig fra svensk hverdagsrealisme til fantasy. Bogen begynder i 1978, hvor en lille dreng bliver kidnappet af en kæmpe. Hovedhandlingen foregår i Sverige i vinteren 2004, hvor korte fortællespor klipper frem og tilbage mellem det kidnappede barn, der nu er voksen, og Susso Myrén. Deres historier vikles ind i hinanden og udfolder sig som en indviklet kriminalgåde, der eskalerer i en dramatisk biljagt ned gennem Sverige.

Den bortførte dreng har fået navnet Seved. Han lever i fangenskab hos en form for plejefamilie, der deler hus med forskellige overnaturlige væsner. Fælles for disse væsner er, at de kan ændre skikkelse fra dyr til trolde, nisser og kæmper. Det vrimler med lemminger, mus, bjørne, jærve og kaniner.

50568172

Den unge hjemmehjælper Sussos morfar var naturfotograf. I 1987 tog han et luftfoto af en bjørn, der løb gennem skoven med en nøgen skikkelse på ryggen. Skikkelsen var hverken dyr eller menneske. Billedet inspirerer Susso til at læse om kryptozoologi, dvs. mytologiske og uddøde dyr og væsner, hvis eksistens ikke kan bevises. Hun har lavet en hjemmeside, hvor hun skriver om emnet. Derigennem bliver hun kontaktet af en ældre dame, hvis barnebarn Mattias har mødt en underlig mandslignende skabning med lysende katteøjne. Kort tid efter forsvinder Mattias.

Fortællingen skifter mellem forskellige synsvinkler. Enkelte passager er fortalt af Sussos mor i 1. person, mens hhv. Sussos og Seveds historie fortælles af en personbunden 3. persons fortæller. Ligeledes skifter handlingens fokus mellem hverdagstemaer som familierelationer, parforholdsproblemer og økonomisk usikkerhed til angsten for fantasivæsnernes magt og livet i fangenskab. Historiske personer som radioværten Sven Jerring og tegneren John Bauer flettes ligeledes ind i plottet.

I den samiske mytologi er en stallo en eventyrfigur, en djævel eller en trold, der spiser børn. I Stefan Spjuts roman er stalloerne både aggressive kæmper, små lodne trolde og hjælpsomme egern. Romanen er en hyldest til fantasien og påpeger, at alt ikke altid er, som det tager sig ud, samt at alle børn har ret til en tryg og kærlig barndom.