Jesper Stein

Jesper Stein er født d. 28. februar 1965 i Aarhus. Han er opvokset i et hjem, hvor litteraturen fyldte meget, fortæller han i et interview i Berlingske Tidende: ”Jeg er vokset op i en familie af litterater. Min far, Finn Stein Larsen, har i mange år været anmelder på Weekendavisen. Min bror, Peter, er professor på Aalborg Universitet i moderne lyrik. Vi gik op i bøger derhjemme og syntes, at litteratur var meningsfyldt. Så jeg har fra en tidlig alder anglet efter at skrive og i mange år drømt om at blive forfatter. Jeg var fascineret af rollen og syntes, at det var noget helt specielt.” (Henrik Dannemand Jensen: Han vågnede op med tømmermænd og begyndte at læse. Berlingske, 2013-04-09).

Da Jesper Stein var yngre, havde han de unge vilde 1980’er-digtere Søren Ulrik Thomsen, Michael Strunge og F.P. Jac som forbilleder. Senere læste han krimiforfattere som Ian Rankin og Henning Mankell, og han fremhæver især Michael Connelly som litterært forbillede. Jesper Stein er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996, og samme år blev han ansat ved Morgenavisen Jyllands-Posten som rets- og kriminalreporter. Under journalistnavnet Jesper Stein Larsen har han bl.a. skrevet om afrikanske gadeprostituerede, hashklubber og nogle af de mest spektakulære mordsager i Danmark. Han har desuden dækket krigene på Balkan i 1990’erne og hungersnød i Afrika.

Siden 2005 har han arbejdet som kulturjournalist og skrevet om litteratur, herunder blandt andet lavet mange interviews med krimi- og spændingsforfattere som James Ellroy, Michael Connelly og Ian Rankin. Han skrev også madanmeldelser. I 2006 blev han medlem af Det Danske Kriminalakademi, og i 2008 skrev han sammen med Bent Isager-Nielsen, den tidligere chef for Rejseholdets Drabssektion, bestseller-biografien ”Man jager et bæst og fanger et menneske”.

Jesper Stein debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med ”Uro”, der modtog Det Danske Kriminalakademis Debutantpris i 2012. Han bor i København.

I 2012 udkom ”Uro”, der er Jesper Steins debutroman og første bind i en serie på indtil videre seks romaner om vicepolitikommissær Axel Steen. Handlingen foregår på Nørrebro i København i marts 2007. Det er på det tidspunkt, at Ungdomshuset på Jagtvej 69 bliver ryddet, og bydelen står i flammer.

Under urolighederne bliver en mand dræbt på Assistens Kirkegård på et sted, hvor kun politiet har adgang. Offeret er iklædt militærstøvler og elefanthue som en autonom. Umiddelbart ligner det politivold eller en hævnaktion, men så enkel er sagen ikke.

29418438

Vicepolitikommissær Axel Steen leder efterforskningen, som trækker tråde til autonome kollektiver, bandemiljøet på Blågårds Plads og narkogangstere fra Balkan. Politiledelsen forsøger at neddysse sagen, og PET melder også deres ankomst ved gerningsstedet. Axel Steen er ofte på kant med sine chefer og kolleger, for han er hård, egenrådig, stædig, men også en af de dygtigste. Han er den eneste fra politiet, der privat bor på Nørrebro. Han er fraskilt, men har stadig følelser for ekskonen Cecilie. Hun har et forhold til hans chef, vicepolitidirektør Jens Jessen. Samværet med datteren Emma kompliceres af, at Axel hele tiden arbejder. Han lider af søvnløshed, dødsangst og hjerteproblemer – selvom han har ”et af verdens mest gennemtestede hjerter” (s. 10) – og angsten dulmes med hash.

Romanen er en politiroman med en klassisk antihelt i en moderne dansk kontekst. Skrivestilen er realistisk, tonen ofte hård, og historien er fortalt i tredje person. Beskrivelserne af opklaringsarbejdet, politiets interne stridigheder, det autonome miljø, bandemiljøet, journalisternes arbejde og det brogede gadebillede på Nørrebro fremstår meget troværdigt, og romanen indfanger stemningen og jargonen i de forskellige miljøer, Axel Steen bevæger sig rundt i. Romanen beskriver politiet som udøvende magt og retter et kritisk blik mod PET.