Hanne-Vibeke Holst skriver i et mundret, ægte sprog præget af humor og en god iagttagelsesevne. Hun øser af egne erfaringer fra bl.a. den lille by i Vendsyssel. Med to forfattere som forældre, Knud og Kirsten Holst, var skridtet ind på forfattervejen nærliggende, og hun begyndte da også tidligt at skrive ting som bl.a. blev optaget i Vendsyssel Tidende. Efter studentereksamen tog hun et år til Paris som au-pair pige, og da hun var kommet hjem, skrev hun sin første bog om Maja, Hejsa, Majsa (1980). Den blev året efter fulgt af Ud af røret, Maja (1981).
22513222
Blå bog
Født: 21. februar 1959 i Hjørring.
Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1984.
Debut: Hejsa Majsa! Gyldendal, 1980.
Litteraturpriser: BMF’s Børnebogspris, 1985. Egholtprisen, 1997. Søren Gyldendal Prisen, 2003. Aktive Kvinder i Danmark pris, 2004. Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris, 2006. Hadsten Højskole-Prisen, 2007. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2008. Bog & Idé's læserpris, 2009. De Gyldne Laurbær, 2009. Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 2014.
Seneste udgivelse: Louise-trilogien. Gyldendal, 2009.
Inspiration: Magtfulde kvinder.