Alaa Al Aswany

Alaa al-Aswany blev født den 26. maj 1957 som søn af den egyptiske advokat, Abbas al-Aswany, der selv var en kendt forfatter og vandt Statsprisen i Litteratur i 1974.

Alaa al-Aswany har således fået litteraturen ind sideløbende med modermælken, og han har da også selv skrevet fra han var ganske ung. Uddannelsesmæssigt valgte han dog en helt anden retning. På opfordring fra sin far uddannede han sig til tandlæge, og han har modtaget undervisning ved både Lycee Francais i Kairo, ved Kairo Universitet samt ved University of Chicago i USA, hvor al-Aswany boede en årrække.

Da al-Aswany startede sin tandlægekarriere, åbnede han en praksis i den bygning, hvor faderen havde kontor. Bygningen hed Yacoubians hus, og den lå i Suleiman Basha Gade i Kairo. Hvis man allerede har læst al-Aswanys roman “Yacoubians hus”, vil man vide, at huset i romanen ligger i samme gade.

De første tre år, “Yacoubians hus” var på det egyptiske bogmarked, solgte den over 100.000 eksemplarer og lå på alle bestsellerlister. Romanen sikrede ham et verdensomspændende gennembrud, og per oktober 2008 havde romanen solgt en million eksemplarer. Efterfølgeren "Chicago", der udkom i Egypten i 2007, er lige så stor en succes, og i Egypten har den endog overgået den foregående romans salgstal.

I dag lever al-Aswany i Kairo med sin kone og deres børn. Som han siger: “Når man skriver om sit eget lands befolkning, kan man ikke bo i udlandet. Så skriver man på ren nostalgi, og man mister fornemmelsen for et samfund, som ændrer sig dag for dag. Jeg har gennem årene boet i Frankrig, Spanien og USA, men jeg har altid følt mig som en fremmed, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg blev i Egypten.” (Carsten Andersen: Egyptisk bestsellerforfatter: Jeg er aldrig bange, når jeg skriver. Politiken, 2008-09-24). al-Aswanys daglige liv forløber således, at han to dage om ugen arbejder på tandlægeklinikken, og de resterende dage går med at skrive på sine romaner eller på den faste ugentlige klumme, han skriver i en venstreorienteret egyptisk avis. Når han altså ikke lige turnerer rundt i verden og holder oplæg om og signerer sine romaner. Sidst, men ikke mindst, er al-Aswany et aktivt medlem af den politiske bevægelse Kifaya, der betyder ‘nok’, en bevægelse som arbejder for demokrati i Mellemøsten.

“Imarat Ya’qubyan” fra 2002 (“Yacoubians hus”, 2007) er al-Aswanys anden roman, men det er den første, der er blevet udgivet på dansk.

Omdrejningspunktet i romanen er Yacoubians hus og dets indbyggere. Et af de mennesker, der har daglig gang i huset, er Muhammad Azzam, en tidligere skopudser, der på forunderlig vis er blevet millionær – ifølge gadesladderen via salg af narkotika.

Busayna Al-Sayed er den af romanens kvindelige figurer, man kommer tættest på. Hun er opvokset under trange kår, og hun må tidligt ud at arbejde for føden. Men det er ikke så lige til at finde et ordentligt job, for uanset hvor hun starter, så kræver hendes mandlige chefer seksuelle ydelser af hende. Hun når at have adskillige jobs, førend hun må erkende, at hun er nødt til at bøje sig for chefernes begær – bare det ikke ødelægger hendes mødom. Efter at have mere eller mindre prostitueret sig selv i længere tid, lykkes det hende dog at få et job, hun bliver glad for, nemlig hos Zaki Bey, der har kontor i huset. Egentlig laver han ikke noget – ikke noget der har med arbejde at gøre i hvert fald –, for hans ingeniørvirksomhed er gået nedenom og hjem for mange år siden på grund af Beys levemandsvaner: rigelige mængder alkohol og kvinder. Men da Al-Sayed bliver en del af hans liv, bliver alt pludselig anderledes, og de ender med at gifte sig.

27459331

Romanen tematiserer det at komme i klemme mellem Gud, normer og det liv, den enkelte lever, og den giver et billede af, hvad der kan gøre et menneske til fundamentalist. Begge temaer udspilles blandt andet igennem karakteren Taha. I starten af romanen er han meget troende, men han er samtidig optaget af at gøre noget godt for samfundet, og derfor vil han være betjent. Da han bliver afvist på Politiskolen, bebrejder han ikke Gud, selvom han indtrængende har bedt om Guds assistance uden held, nej, han bliver rasende på systemet, som ikke er ægte islamistisk, som han siger, og på menneskene. Derfor dedikerer han sit liv til kampen for at indføre en islamistisk stat.

Forfatteren formår at beskrive Tahas bevægelse fra at være forelsket i Busayna Al-Sayed og drømme om en karriere i politiet til at blive religiøs fundamentalist så indlevende, at man forstår de forandringer, der sker i Taha, og det er en bedrift. Desuden tematiserer al-Aswany korruption igennem blandt andet Muhammad Azzam, der på grund af sin store pengepung kan købe sig til en plads i andetkammeret. Seksualitet er ligeledes et centralt tema. Dels via beskrivelserne af, hvordan unge kvinder må prostituere sig selv for at få et job, dels igennem Muhammad Azzam der tager sig en kone nummer to, og dels igennem beskrivelsen af den homoseksuelle avisredaktør Hatim Rasheed. Endvidere er kønsroller og kærlighed centrale emner.