Vibeke Grønfeldt

Vibeke Grønfeldt voksede op på familiens slægtsgård på nordsiden af Samsø. Som lille pige på fem år mistede hun sin far. Den traumatiske hændelse har hun siden beskrevet i kollektivromanen ”I dag” fra 1998. Vibeke Grønfeldt forlod skolen efter otte års skolegang og brugte sin opsparede formue på en skrivemaskine i stedet for på den motorcykel, den oprindeligt var tiltænkt. Hun havde svært ved at tilpasse sig, følte sig isoleret og forkert i forhold til den konkrete virkelighed, der lå for hendes fødder, og valgte som ganske ung, at det var skrivemaskinen, der skulle være hendes livsbane. Selv fortæller hun: ”De første tretten, femten år tilpassede jeg mig, med visse omkostninger, stort set de skiftende vilkår. I halvtredserne var omgivelserne smukke. Både sommer og vinter. Der var kun få biler, ingen turister, intet industrielt landbrug, og de fredede områder, som endnu ikke var fredede, lå hen som ubebyggede og utrafikerede grønne bakker og hegn ved havet. Derefter syntes omkostningerne ved tilpasningsforsøgene ubetalelige. I stedet for at fortsætte dem begyndte jeg at skrive. Hermed mener jeg ikke, at skrivning per definition forholder sig selvstændigt til tidens mest overfladiske strømninger. Eller til sig selv. Tværtimod er det en meget vanskelig sag. Opportunismen synes lige så fremherskende i litteratur som i kritik, journalistik og politik.” (www.litteratursiden.dk /forfattere/vibeke-gronfeldt).

Hun fik sin første roman antaget i tre bind på forlaget Charlatan i 1975, men var så utilfreds med de mange redaktionelle ændringer de foretog, at hun siden har afskrevet trilogien fra forfatterskabet. Vibeke Grønfeldt bor stadig på Samsø, nu på sydsiden med sin ægtemand Lars Finsteen Gjødved, som hun giftede sig med i 1981. Hun er ikke en forfatter, der blander sig i den offentlige debat, hun taler gennem sine romaner, der i høj grad anfægter det samfund, der er vokset frem siden 1950’erne. Ankerstenen for hende er, at mennesket har mistet sin orientering og sin nødvendighed.