Olav Hergel er født i 1956 og opvokset i Ordrup sammen med sin mor og sin søster. Han fortæller om sin opvækst: ”Det var en mærkelig barndom, for min mor var på samme tid meget kærlig og meget syg. Hun led af stærke tvangstanker og straffede sig selv ved at gøre sig stum, og derfor talte hun i meget lange perioder ikke til mig og min søster. I stedet skrev hun breve til os, som lå på hovedpuden, når vi skulle sove, men jeg læste dem aldrig. Men hun skrev og hun skrev, uden nogensinde at få noget udgivet. Først efter at hun havde taget sit eget liv, fik hun udgivet nogle breve, som hun havde skrevet, da hun var på bryllupsrejse med sin første mand Knud. V. Jensen, og Karen Blixen insisterede på at komme med.” (Interview med Forfatterweb, marts 2011.)
Moderen proppede Olav med klassikere, og hvis Olav var i gang med en god bog og hellere ville læse end at gå i skole, så fik han lov til det. Så han læste og læste, og det var mest de store børne- og teenageklassikere som ”Oliver Twist”, ”De elendige”, ”Børnene i Nyskoven”, ”Stilk & Co.” og senere, men alligevel ret tidligt, bøger som ”Lykke Per”, ”Pelle Erobreren”, ”Huset Buddenbrook” og ”Øst for Paradis”.
Barndommen var en blanding af rigdom og smalkost. Moderen havde næsten ingen penge, men alle hendes venner var rige, og både hendes og faderens forældre var også velhavende. Til hverdag i den lille lejlighed blev der sparet, og når det så var ferie hos farmor og farfar eller middag hos vennerne, var det med store villaer og privatchauffører. I Ordrup var der noget af det samme: Olav gik i skole med børn af skibsredere, advokater og bankdirektører, men var også venner med rødderne i en tid, hvor for mange røg for meget hash og endte med at blive narkomaner.
Om sin egen karriere fortæller Olav Hergel: ”Jeg er uddannet jurist, men det eneste, jeg havde lyst til at være, var journalist, og da jeg først blev det, vidste jeg, at det var det rigtige. Det med at skrive bøger kom først meget sent. Jeg skrev en gang et manuskript til Gyldendal, og de skrev tilbage, at "du skriver meget pænt, men du har bare ikke noget at skrive om." Det havde de fuldstændig ret i. Men nu har jeg noget at skrive om. De 300.000 muslimer, som er kommet til Danmark de seneste 40 år, er efter min opfattelse den største journalistiske og politiske historie i min levetid. Nogle synes, det ødelægger Danmark. Andre synes, det gør landet rigere. Men at det har forandret Danmark, er der ingen tvivl om. Derfor skal der skrives om det. Historien om indvandrere og flygtninge er ikke bare en historie om "dem". Det er lige så meget en historie om os. Det er den historie, jeg gerne vil fortælle.” (Interview med Forfatterweb, marts 2011.)
Olav Hergel, der er bosat i Snekkersten, har arbejdet 18 år på Berlingske Tidende og siden 2005 på Politiken. Udover romanerne ”Flygtningen” og ”Indvandreren”, som dette portræt omhandler, har han skrevet artikelsamlingerne ”Danskere – Reportager fra et land i skred” samt ”Vrede unge mænd”.
