Peter Øvig Knudsen er født i Holme ved Århus. “Min generation er parcelhusgenerationen” skriver han (“Min generation”, side 10), og surfende på velfærdsbølgen voksede han op i et pænt hjem med en far, der var direktør på Århus Amtssygehus, og en mor, der for det meste gik hjemme hos Peter og hans søster. Moderen led af depression, og interessen for smerten inde i mennesket er en rød tråd, der løber gennem store dele af Øvig Knudsens arbejde.
Sin barndom og vejen til journalistfaget har han selv beskrevet ved flere lejligheder. Øvig Knudsen fortæller, at han var et nervøst barn, der ikke turde det, de andre børn turde. Det var først, da han opdagede, hvad han kunne med sproget, at han fik blod på tanden: “Den eneste form for kontakt, jeg havde, var da jeg opdagede, at jeg kunne skrive nogle danske stile, som rørte min lærer. Pludselig opdagede jeg, at jeg kunne udtrykke noget, der kom inde fra mig selv, og så blev et andet menneske berørt.” (“Passioner”, side 204).
I 6.-7. klasse startede han og nogle kammerater et skoleblad; hertil interviewede han præsten og andre prominente personer. Han var grebet, og efter et højskoleophold fortsatte han helt ind på Journalisthøjskolen i Århus, hvor han uddannede sig fra 1983 til 1987. Det var desillusioneringens år, de store ideologier var udtrådte, og mennesket var i centrum. I et dagbogsnotat fra studietiden erklærede Øvig Knudsen, at drivkraften i hans arbejde var at vise verden, at smerten eksisterer; hvilket, på flere måder, stadig er drivkraften i hans arbejde.
I en karriere, der gennem 1980’erne og 90’erne har bragt ham fra månedsbladet Press over dagbladet Information til Weekendavisen, gjorde Øvig Knudsen interviewet til sin genre. Debuten i bogform, “Er du da sindssyg” udkom i 1987 og er skrevet sammen med kollegaen Ina Kjøgx Pedersen. Bogen kortlægger det psykiatriske behandlingssystem og ikke mindst lidende menneskers møde med det.
I sine avisinterviews opholder Øvig Knudsen sig også ofte ved smerten inde i mennesket, og flere er udkommet på bog. I “Børn skal ikke lege under fuldmånen” fra 1995 er det forfatterportrætter, mens det i “Passioner” fra 1998 er stafetsamtaler. I 1996 overfører Øvig Knudsen sin særlige interviewform til tv-mediet i et eksperiment orkestreret af Lars Von Trier. “Marathon” hed projektet, der bestod af 24 timer lange og udmattende interviews med forskellige danske personligheder, blandt andre skuespilleren Jens Okking og politikeren Pia Kjærsgaard.
2001 markerer Øvig Knudsens brede gennembrud og emnemæssige kvantespring; smerten som tema er der stadig. Nu er det historiens smertepunkter, der bliver kortlagt i dokumentarisk form, første gang i beretningen om stikkerlikvideringerne under Anden Verdenskrig, “Efter drabet”. Siden har Øvig Knudsen holdt fast i det historiske og højdramatiske stof, kun med en enkelt afstikker til regulær fiktion i 2003 med romanen “Hilsner til klovnen”.
I 2003 valgte Øvig Knudsen desuden helt at droppe det faste job for at hellige sig forfattergerningen og foredragsaktivitet.