Portræt af Hanne-Vibeke Holst
Foto: Ib Helles Olesen/Forfatterweb

Hanne-Vibeke Holst

cand.mag. Karina Søby Madsen, 2013 og 2017. Opdateret af Redaktionen november 2022. Bibliografi opdateret april 2024).
Top image group
Portræt af Hanne-Vibeke Holst
Foto: Ib Helles Olesen/Forfatterweb

Hanne-Vibeke Holst holder et spejl op for det moderne menneske. Både i de værker med et biografisk og historisk tilsnit, i dem, der handler om magt og politik, og når romanerne går tættere på Holsts eget liv, rammer hun gang på gang tidsånden med stor præcision. Forfatterskabet er derfor et, der skaber genklang og genkendelse, og det har gjort Holst til læsernes darling samt til en gennemgående og fremtrædende figur i dansk kulturliv. Holst er samtidig en vigtig stemme i den danske ligestillingsdebat både i kraft af sit virke som samfundsdebattør, foredragsholder og forfatter.

 

134692383

Blå bog

Født: 21. februar 1959 i Hjørring.

Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1984.

Debut: Hejsa Majsa! Gyldendal, 1980.

Litteraturpriser: BMF’s Børnebogspris, 1985. Egholtprisen, 1997. Søren Gyldendal Prisen, 2003. Aktive Kvinder i Danmark pris, 2004. Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris, 2006. Hadsten Højskole-Prisen, 2007. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2008. Bog & Idé's læserpris, 2009. De Gyldne Laurbær, 2009. Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 2014.

Seneste udgivelse: Kriger uden maske. Gyldendal, 2022. Roman.

Inspiration: Magtfulde kvinder.

 

Videoklip
Hør Hanne-Vibeke Holst tale om "Kriger uden maske" med litteraturformidler Sarah Hvidberg i Forfatterstafettens interview.

Artikel type
voksne

Baggrund

”familielivet hænger dårligt sammen, når vi er to, der skal få vagtplaner til at gå op i en højere enhed. Yes, I know: Hvorfor er det så ikke Poul, der indretter sig og bliver funktionær? Hvorfor er det altid kvinderne, der skal hugge hæle og klippe tæer for at få hverdagen til at fungere? Hvorfor er det mig, der skal give afkald?”

”En lykkelig kvinde”, s. 68-69.

Hanne-Vibeke Holst er født den 21. februar 1959 i Hjørring som den ældste datter af tre af forfatterparret Knud og Kirsten Holst. Faderen fungerede som en slags læremester for hende. Han var interessant og uopnåelig – væk i sin kunst – og den eneste måde, Hanne-Vibeke kunne komme i kontakt med ham, var ved at skrive.

I interviews fortæller Holst, hvordan ungdomsårene var præget af en følelse af ensomhed, som hun kompenserede for ved at give sig hen til kunsten. Da hun som 14-årig drog et år til Wien, blev litteraturen et vigtigt værn mod den følelse af isolation, hun følte i det ukendte univers. I 1977 blev hun student fra Brønderslev Gymnasium, hvorefter hun drog til Paris som au-pair. Her skrev hun dagbøger i stakkevis og blev stamgæst på byens mange museer. Imens hun var udenlands, blev forældrene skilt, hvilket for alvor cementerede følelsen af at være alene.

I starten af 1980’erne udgav Hanne-Vibeke Holst sine første romaner, som blev særdeles vel modtaget af mange unge. Selv siger hun om sit forfatterskab: ”Jeg skriver fordi, det er det, jeg skal. Det er ikke noget valg. Det er, hvad jeg er sat i verden for at gøre. Jeg har altid haft et intenst og påfaldende behov for at skrive.” (Miriam Katz: At forvalte sine talenter. Berlingske Tidende, 2003-02-08).

Imens de første romaner fødtes, gik Holst på Danmarks Journalisthøjskole, og i 1984 var hun færdiguddannet. Ved siden af forfatterkarrieren har hun i korte perioder været ansat som journalist på Søndags B.T. og på Berlingske Tidende. Endvidere har hendes brede sociale- og kulturpolitiske interesse gennem årene ført til en række meget forskellige tillidshverv og bestyrelsesposter, blandt andet i regeringens højskoleudvalg og i den danske UNESCO-nationalkommision.

Samme år, Holst blev uddannet som journalist, giftede hun sig med kabinetschef Laurs Nørlund, som hun har børnene Mikael fra 1988 og Anastasia fra 1989 med. Parret nåede at være bosiddende i både Moskva og Bruxelles, inden de skiltes i 1996. I dag er Hanne-Vibeke Holst gift med filmfotograf Morten Bruus, som hun i 1997 fik sønnen Jonathan med. Familien bor i dag på Frederiksberg.

Aktuelt værk: Kriger uden maske

"Spændende? Ha ha! Den grille kan du godt slå ud af hovedet. Du fortsætter på universitetet, og så glemmer du det brødløse kunstpjat!” ”Det skal du ikke bestemme!” giver Sonja hidsigt igen. Det er slut med at være føjelig, hun vil ikke længere være sin mors handskedukke."

Kriger uden maske s. 27

”Kriger uden maske” (2022) er en kunstnerroman om den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-84). Romanens handling er koncentreret om de formative år i kunstnerens liv, hvilket for Sonjas vedkommende falder sammen med mellemkrigstiden og 2. verdenskrig.

Romanen følger Sonjas liv kronologisk fra hun springer ud som student i 1930 og 14 år frem. Vi forlader Sonja i 1944 i Paris, hvor hun har opholdt sig under den lange besættelse. Det er kærligheden til den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba, der har holdt hende i Paris.

”Kriger uden maske” er en roman om en ung kvinde, der tidligt beslutter sig for at ville være kunstner og som trods tvivl og modgang holder fast i sit forehavende.

134692383

Det er en slags omvendt mønsterbryderfortælling idet Sonja kommer fra det bedre borgerskab i Ordrup, og vælger et usikkert kunstnerliv i fattigdom i et fremmed land.

Hverken kunsten (eller kærligheden) kommer let til Sonja, men hun er arbejdsom, arbejder utrætteligt med sit kunstneriske udtryk drevet af et ønske om at forbinde sig til noget større.

Det er også i høj grad en roman om tiden – særlig 1930’erne og den boblende kunstscene, hvor kunstnere som Richard S. Mortensen og Ejler Bille bryder frem. Det er en kunsthistorisk spændende tid, og verdenspolitisk er den endnu mere spændende og skæbnesvanger. Europa holder vejret netop i de år, hvor Sonja og hendes idealistiske kunstnervenner træder ind i voksenlivet.

Vi har at gøre med en alvidende fortæller, der lader karaktererne træde tydeligt frem gennem dialoger. Hovedpersonerne er unge og de taler et smart, ungt 1930-sprog, hvor ord som ”nice” og ”stangsmart” var brugte vendinger. Det tilføjer romanen en høj grad af realisme og er med til at tegne et overbevisende tidsbillede.