Kong Christian X besøgte efter genforeningen i 1920 hvert år områder i Sønderjylland.
Kong Christian X besøgte efter genforeningen i 1920 hvert år områder i Sønderjylland.
Foto: Ukendt / Scanpix.

100-året for Genforeningen 1920

Redaktionen.
Top image group
 Kong Christian X besøgte efter genforeningen i 1920 hvert år områder i Sønderjylland.
Kong Christian X besøgte efter genforeningen i 1920 hvert år områder i Sønderjylland.
Foto: Ukendt / Scanpix.

Da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920 efter 1. Verdenskrig, markerede det for mange i grænseegnen begyndelsen på en ny og bedre tid. I årene, der kom, blev Danmark for alvor et industrisamfund, og teknologi, fremskrift og fart og intensitet var nøgleord – også i litteraturen.

I anledning af 100-året for Genforeningen i 1920 har vi samlet en håndfuld forfattere og digtere, der var aktive i tiden omkring Genforeningen, samt nulevende forfattere, der siden har skrevet litteratur med udgangspunkt i grænseegnen og de vilkår, som har haft betydning for menneskers liv i området – danske som tyske.

Herman Bang: Et sønderjysk udgangspunkt

Flere gange i forfatterskabet er hans sønderjyske oprindelse indirekte eller direkte udgangspunktet for Herman Bang. I klassikeren ”Tine” (1889) lader han handlingen udspille sig i grænseegnen under krigen i 1864, og i hans selvbiografiske ”Det hvide hus” (1898) skildrer han sit barndomshjem i Asserballe på Als. I debutromanen ”Haabløse Slægter” (1880) skildres tabet af krigen og den sønderjyske landsdel ikke direkte, men igennem en familieslægts undergang og traditionernes fald.

Emil Bønnelycke: Med et pistolskud

Ungdom, vildskab og bevægelse er nøgleord i Emil Bønnelyckes debutdigtsamling ”Ild og Ungdom” fra 1917. Som titlen antyder, kædes ungdommen sammen med en kraft og energi, der ikke kan tøjles. Den livlige storby frem for det stille landliv er et centralt motiv, og de er således symptomatisk for ”de brølende 20’erne” og fornemmelse af den nye tid, der fulgte i åndslivet årene efter. I 1919 udgav Emil Bønnelycke endnu en digtsamling, ”Asfaltens sange”, der igen hyldede det moderne liv, og ved et oplæsningsarrangement affyrede han tre pistolskud for at understrege digtenes dramatik.

Henrik Pontoppidan: Modstillinger

Henrik Pontoppidan (1857-1943) var igennem sit liv vidne til, hvordan det danske samfund langsomt forandrede sig fra landbrugssamfund til industrisamfund, hvor demokrati og teknologi fik bedre og bedre fat. Det skildrer han også i sine bøger, hvor modstillinger som land/by og tradition/fornyelse er centrale konflikter. Selvom han i sit forfatterskab ikke beskæftigede sig direkte med det sønderjyske spørgsmål, skrev han alligevel i forbindelse med Genforeningen et festdigt i Berlingske ved årsskiftet 1919/1920:

”Det lyder som et Eventyr, et Sagn fra gamle Dage:

En røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage!”

Hans Kirk: Mellem tradition og en ny horisont

I Hans Kirks ”Fiskerne” (1923/1928) modstilles religiøsitet og tradition over modernitet og fornyelse. En gruppe nøjsomme fiskere, hvis kristne tro er forankret i Indre Mission, drager ind i landet for at bosætte sig langs Limfjorden, hvor klimaet og naturen er mildere. Her kommer det til et sammenstød mellem de dybt religiøse fiskere og de grundtvigianske bønder på den nye egn, der ikke ser noget galt i at velkomme verdslige glæder som for eksempel dans. I dansk litteratur er ”Fiskerne” det første eksempel på en kollektivroman, hvor hovedpersonen ikke er én person, men en gruppe af mennesker.

Ester Bock: Tyske komplekser

Ester Bocks romantrilogi handler om Adelheid, der vokser op som en del af det tyske mindretal i Sønderjylland, hvor hun i en ung alder præges af sine forældre, der sympatiserer med nazisterne. Første bind, ”I det skjulte” (2006), handler om, hvordan hun som ung lærerinde bevæger sig væk fra de normer, hun har med sig hjemmefra, og i løbet af 2. Verdenskrig selv tager ideologisk stilling. Mens hendes bror forfølger den nazistiske overbevisning og melder sig som soldat ved Østfronten, involverer Adelheid sig i den danske modstandskamp og i den illegale transport af jøder over Øresund i 1943.

Hanne Reintoft: I en brydningstid

I romanen ”Nu er det længe siden” (2008) efterlader gårdmanden Jens Peter sig fire børn hjemme på gården, da han falder på Dybbøl Skanser i 1864. Den yngste datter Helene gifter sig begejstret med en tysk officer, den ene bror tager til København og den anden bosætter sig i et dybt religiøst Vestjylland, mens den ældste datter Ingeborg bliver på slægtsgården, hvor hun gifter sig med den dansksindede Lars. Her er hun vidne til, hvordan de tyske myndigheder gradvist indfører forbud mod alt dansk. Romanen følger de fire søskendes forskellige måder at håndtere den nye dansk-tyske identitet og en ny brydningstid, der med industrisamfund, arbejderbevægelse og kvinders kamp for ligeret ændrer samfundet.

Erling Jepsen: Helten fra en uventet kant

I ”Erna i krig” (2018) bliver Ernas søn Kalle under 1. Verdenskrig indkaldt til tysk krigstjeneste, men da han ikke er så velbegavet, tør Erna ikke at lade ham tage alene af sted. Resolut får hun fat i en soldateruniform og får sneget sig med tropperne sydpå. Da tyskerne taber krigen, kommer Erna hjem til en vindueskarm fuld af visne potteplanter, men hun kommer også hjem til en ny begyndelse: ”Når Sønderjylland bliver dansk, får vi bedre tider, det siger alle. Den dag det sker, vil jeg købe mig en gris, jeg kan gå og fodre på.”

Filmstriben

Ikke min krig

I filmen ”I krig og kærlighed” (2018) instrueret af Kasper Torsting vender Esben hjem fra 1. Verdenskrig i 1917, efter med vilje at have skudt sig selv i hånden og dermed gjort sig ukampdygtig. Hjemme igen på sin mølle må han imidlertid kæmpe for at få sin egen rolle som ægtemand, far og forsørger tilbage, da den tyske officer Gerhard i mellemtiden har overtaget for ham. Filmen er en sjælden skildring af skæbnen for de dansksindede sønderjyder, der måtte kæmpe i de europæiske skyttegrave under de tyske faner.

Artikel type
News Item