Foto: Morten Holtum

2000'erne

Redaktionen, 2020.
Top image group
Foto: Morten Holtum

Hvis dansk skønlitteratur i 1990’erne markerede en æra af minimalistisk, formbevidst prosa, så markerer 2000’erne et årti, hvor litteraturen skildrer livet i mere traditionelle former. Romanen vinder igen indpas, og frem for alt synes mange forfattere at vende blikket indad, i et forsøg på at skildre verden som den ser ud fra eget ståsted.

Danmark danner således baggrund for mange af 2000’ernes værker, hvor forfattere som Jørgen Leth og Knud Romer får stor bevågenhed for deres udforskning af skellet mellem selvbiografi og fiktion, mens Jakob Ejersbo gør indtryk med sin brutale realisme. Desuden får årtiets virkelighedshunger et svirp af noget grotesk hos Naja Marie Aidt og Pia Juul.

Som en introduktion til perioden kan du desuden læse et litteraturhistorisk overblik under Perioder. Her kan du blive klogere på samfundsmæssige strømninger og på de samtidige forfatterskaber. Der er også henvisninger til primærværker, kilder til perioden mm. 

Dette tema giver forskellige indgange til dansk litteratur i 2000’erne og mulighed for at dykke ned i nogle af periodens mange forfatterskaber.

 

Jakob Ejersbo: Nordkraft, 2002

”Nordkraft” fra 2002 var Jakob Ejersbos gennembrud samt en forsmag på den ligefremme diktion og det blik for verdens barske realiteter, som han præsterede i sin posthume ”Afrika-trilogi” fra 2009. Romanen skildrer illusionsløst et ungt narkomiljø i 1990’ernes Aalborg. I tre dele følger vi på skift Maria, der bliver anholdt, da hun agerer kurer for sin pusherkæreste Asger, Allan, der forsøger at starte på en frisk efter at være blevet vansiret i en arbejdsulykke, og en tredjepersonsfortæller, der beretter om junkien Stesos liv og død.  

 

Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2002

”Kunsten at græde i kor” er titlen på sønderjyske Erling Jepsens selvbiografiske roman fra 2002. Fortælleren er den 11-årige Allan, som har gjort det til sin mission at holde sammen på sin familie og medlidenheds-tyranniske far. Med gru får læseren indblik i en lille drengs naive univers, hvor søsteren Sannes ”overnatninger” i farens seng er hverdag, og hvor strategierne til at holde faderens sortsind stangen indbefatter, at Allan lader tårerne trille, når faderen holder begravelsestaler for byens menighed.

 

Naja Marie Aidt: Bavian, 2005

Der er en helt særlig fortættet og ildevarslende stemning i Naja Marie Aidts novellesamling ”Bavian” fra 2005. Med sans for de groteske detaljer i vores måde at omgås hinanden på dissekerer Aidt livet, som det ser ud i de mest banale situationer, lige inden kaosset indtræffer. I åbningsnovellen ”Bulbjerg” udvikler en lille hyggelig familieudflugt sig til et psykologisk mareridt. Novellen kulminerer, da sønnen i familien under udflugten styrter på cykel og slår sig bevidstløs, mens faderen under den efterfølgende tumult i en sidebemærkning afslører sin utroskab.

 

Pia Juul: Dengang med hunden, 2005

Pia Juuls novellesamling ”Dengang med hunden” fra 2005 fortæller om ustyrlige anfald af skyld, skam, vrede og jalousi i bogens 22 ultrakorte noveller. Samlingens titel henviser til to noveller, hvor det viser sig, at hovedpersonen tilsyneladende umotiveret har sparket til en lille hund og efterfølgende martres ved hændelsen. Således er de overraskende og uventede handlinger, som mennesker pludselig foretager sig, et gennemgående tema, såvel som det ufortalte, idet vi aldrig finder ud af, hvad der virkelig hændte dengang med hunden.

 

Jørgen Leth: Det uperfekte menneske, 2005

En af 00’erne mest omtalte bøger er utvivlsomt Jørgen Leths erindringsbog ”Det uperfekte menneske”. Da den udkom i 2005, kom Leth i et veritabelt stormvejr for bogens beskrivelse af Leths tilsyneladende seksuelle forhold til en kun 17-årig haitiansk pige og deres indbyrdes magtrelation. Konsekvensen blev, at Leth mistede både embedet som honorærkonsul i Haiti og sit job som cykelkommentator på TV2. I dag anses værket som en autofiktiv fortælling i stil med norske Karl Ove Knausgårds mastodontværk ”Min kamp” (2009-11).

 

Knud Romer: Den som blinker er bange for døden, 2006

”Den som blinker er bange for døden” er Knud Romers fabulerende og autobiografiske debutroman fra 2006. Bogen tager udgangspunkt i den lille Knuds barndom i Nykøbing Falster, hvor han oplever at blive set skævt til på grund af sit tyske ophav. Fortællingen lader nedarvede slægtshistorier og erindringer fra barndomslandet sno sig ind og ud i en række vilkårlige sekvenser. Bogen fik især opmærksomhed på grund af sine lidet flatterende skildringer af barndomsbyen og dens indbyggere.

 

Carsten Jensen: Vi, de druknede, 2006

Fiskerlejet Marstal på Ærø er udgangspunktet for Carsten Jensens episke roman ”Vi, de druknede” fra 2006. I en blanding af slægtskrønike og by- og lokalhistorie tilsat en god sjat sørøverskrøner udruller Carsten Jensen historien om fire led i en slægt af rastløse og hårdføre marstalske mænd, der drager til søs. Udlængslen fører dem kloden rundt og undervejs byder romanen på et par uopslidelige søstøvler med næsten overnaturlige kræfter, skrumpehoveder, skumsprøjt, verdenskrig og lyssky forehavender.

 

Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer, 2008

Videnskabskrimi og psykologisk drama er nok de ord, der mest præcist rammesætter Sissel-Jo Gazans roman ”Dinosaurens fjer” fra 2008. Bogens hovedperson, biologen Anna, trækkes ind i en videnskabelig kontrovers med dødelige konsekvenser, da hun i sit speciale påstår, at fugle deler slægtskab med fortidens dinosaurer. I et hæsblæsende, men realistisk univers, gransker Sissel-Jo Gazan således forskningsverdenen og fremsætter en kritik af forskningsmæssig uredelighed. 

Artikel type
News Item