grænsevagter
Grænsesoldater fra Østberlin og politifunktionærer fra Vestberlin holder fælles kaffepause den 14. november 1989 efter grænsen mellem øst og vest er åbnet.
Foto: Ukendt / Picture-Alliance / Ritzau Scanpix

30-året for murens fald

Redaktionen
Top image group
grænsevagter
Grænsesoldater fra Østberlin og politifunktionærer fra Vestberlin holder fælles kaffepause den 14. november 1989 efter grænsen mellem øst og vest er åbnet.
Foto: Ukendt / Picture-Alliance / Ritzau Scanpix

Berlinmuren har efterladt sine murbrokker overalt i litteraturen, især i tysk litteratur. Murens fald, eller ’Die Wende’ (vendingen) som man siger i Tyskland, har skabt en hel tradition i nyere tysk litteratur med de såkaldte Wende-romaner. Her bearbejdes den kollektive hukommelse, og tiden under DDR og efterdønningerne fra murens fald er i større eller mindre grad udgangspunktet, rammen eller temaet i fortællingen.

I anledning af 30-året for Berlinmurens fald har vi samlet et udpluk af den litteratur, der er blevet skrevet i kølvandet på 1989. Det er fortællinger om livet i DDR, om splittede familier, identitetstab og ensomhed, men også om forventninger og drømmen om lykke.

Faktalink-artikel om Berlinmuren 

 

Clemens Meyer: Glade dage i paradisbyens underverden

”Muret inde” (2016) er en kollektivroman om tiden efter murens fald med et væld af karakterer, stemmer og fortælleteknikker. Den egentlige hovedperson må siges at være selve byen, og det er især historien om udviklingen af byens kriminelle underverden og prostitutionsmiljø, der accelererede voldsomt efter murens fald, som portrætteres. Paradisbyen kaldes byen, hvor alfonserne forfiner deres forretningsmodel, og de prostituerede har travlt med at skaffe penge.

Lis Vibeke Kristensen: Flugtens DNA

I ”Kirsebærtiden” (2014) flygter en midaldrende mand fra Østtyskland til Danmark i 1960’erne, efter at muren bliver bygget. Her lever han en tilværelse, som blot er en skygge af det liv og den identitet, han havde i Østtyskland, hvor han arbejdede som skuespiller i DDR’s førende teaterensemble. Hans identitetskrise spejles i hans søn, der er forelsket i en anden mand, som ikke kan få sig selv til at gå fra sin familie og dermed gengælde kærligheden.

Eugen Ruge: DDR i tre generationer

Socialismens og murens rejsning og fald er baggrundstæppet i ”I tider med aftagende lys” (2012), der skildrer en russisk-østtysk familie i tre generationer fra 1950’erne frem til 2001. Kurt og hans forældre vender hjem til Østtyskland fra hver deres eksil for at være med til at opbygge den nye republik, men Kurts søn Sasja falder aldrig rigtigt til i DDR, og han ender med at flygte til Vesttyskland kort inden murens fald.

Judith Hermann: På tærsklen til lykke

På den anden side af murens fald i 1990’ernes Berlin, hvor øst og vest er smeltet sammen, vokser en generation af unge mennesker op i melankoli og uvirkelighed. I Judith Hermanns debut ”Sommerhus, senere” (2011) portrætteres denne generation, der ikke bekymrer sig om politik, og som hele tiden udskyder at tage en beslutning om retningen i deres liv. De drømmer om lykken, og det er dér, de gerne vil blive: i drømmen.

Christoph Hein: Offer for en kafkask proces

I ”Willenbrock” (2002) kommer hovedpersonen Hans-Peter Dallow ved en festlig lejlighed uanende til at spille klaver til nogle sange, der indeholder kritik af en højtstående embedsmand i det østtyske regime. Den absurde, nærmest kafkaske, domsafsigelse lyder på to års fængsel for statsfjendtlig virksomhed, og da han bliver løsladt, har han ikke længere ansættelse ved universitetet i Leipzig. Hans-Peter Dallow mister lysten til at arbejde og interessen for historien og samfundet omkring sig.

Herta Müller: Individets afmagt

Opvokset i Rumænien som en del af det tyske mindretal under et kommunistisk styre skriver Herta Müller sine bøger med inspiration fra sit eget liv. I hendes forfatterskab kredser hun om livet under regimet i Østblokken, blandt andet i ”Dyret i hjertet” (1997), hvor tre forskellige personer i en vennekreds ender med at få taget livet – enten begår de selvmord på grund af deres triste tilværelse, eller også bliver de slået ihjel af den statslige sikkerhedstjeneste Securitate, som har det med at arrangere mord som selvmord.

Günter Grass: Om genforening og big business

De store forandringer i samfundet efter murens fald bliver taget under behandling i Günter Grass’ roman ”Ildevarsler” (1992). En tysk enkemand og professor i kunsthistorie og en polsk enke og konservator med speciale i forgyldning forelsker sig og grundlægger Kirkegårdsselskabet, der arbejder for at begrave fordrevne tyskere i deres hjemstavn Danzig. Men arbejdet bliver korrumperet, og pludselig handler de noble idéer om genforening i stedet for om penge og business.

Vibeke Marx: Muren i ægteskabet

I ”På den anden side” (1991) er muren mere end blot Berlinmuren. Det er også muren, der kan opstå i et ægteskab mellem to mennesker, der lever tæt sammen, men alligevel ganske adskilt. Muren eksisterer både for det danske ægtepar, som vi følger på deres ferie i Berlin kort tid inden murens fald, og for det østtyske ægtepar, der glider fra hinanden på grund af ideologiske overbevisninger.

Artikel type
News Item