Italiensvej

Citat
”Vittoria følte sig med det samme hjemme: på bagsædet af en grøn Vespa, med fingrene knuget om den sortlakerede bøjle mellem de to sæder. Det var næsten som at være i byen med en romer, tænkte hun og vinkede til Ejnar, der stod i stuevinduet og så efter dem. Hun vidste af erfaring, at man sad bedre, hvis man lagde armene om scooterens fører, men så langt var hun absolut ikke klar til at gå.”
”Italiensvej”, s. 212.

I 2015 udgav Anna Grue kærlighedsromanen ”Italiensvej”, der har den unge romerinde Vittoria som hovedperson. I romanens begyndelse er hun på flugt fra Rom med sin søn Massimo og på vej op gennem Europa i sin nye Fiat 500. Hun ankommer til København og indlogerer sig på et lurvet pensionat, mens hun overvejer sine muligheder. Hotelnaboen Conny trænger sig på og udvider Vittorias snævre horisont, og med Connys hjælp får Vittoria job som husbestyrerinde hos lægen Ejnar, der bor på Amager med sine børn Helle og Jan. Den reserverede læge er ulykkelig efter sin kones død, så Vittoria står både for husholdning, børnepasning og for at holde humøret oppe hos lægen. Langsomt falder hun til i danske vaner og skikke, og bid for bid afdækkes den historie, hun holder hemmelig for alle andre end sin mentor i Rom, nonnen Søster Giovanna. Vittoria, eller Vita, som hun kaldes, vakler mellem kødets lyst og det løfte, hun har givet sig selv om ikke at involvere sig med en mand, før Massimo er voksen.

51740653

”Italiensvej” foregår fra februar 1958 til august 1959 og giver et yderst detaljerigt og sanseligt indblik i såvel løsslupne natklubber som hverdagsliv i en Amager-villa med husbestyrerinde, vaskehjælp og halvautomatisk vaskemaskine. Også de mange tilbageblik til Vittorias liv i Rom emmer af atmosfære og livagtige skildringer. De forskelle, der er på italiensk og dansk børneopdragelse og madlavning, visualiseres i Vittorias møde med familielivet hos Ejnar, der på mange måder er en fremtidens mand inden for moderne opdragelse. Men det er stadig kun i 1950’erne med klassiske kønsnormer og forventninger om, at kvindens plads er i køkkenet, og at kvinder bør klæde og opføre sig afdæmpet og tækkeligt. Den rødhårede og barmfagre Conny udfordrer husmødrenes normer – og inspirerer måske til selv at slippe kontrollen bare et øjeblik.

Der er mange følelser på spil hos karaktererne, både udtalte og undertrykte, og Grue skildrer de forskellige følelser, man har for børn, familie, venner og kærlighedspartnere – og dilemmaet mellem, hvilke følelser, der skal veje højest. Og for den unge italienerindes vedkommende er følelser for mad også ret højt oppe på skalaen, som hendes fysiske længsel efter mozzarella, prosciutto og rosmarin udtrykker.