Søvnens landsby

Citat
”I nat drømte jeg at jeg var i Bukarest/
hvor jeg forsøgte at overbevise den øverste hofnar/
om at jeg virkelig er manden i de der reklamer./
Samtidig toppede den i Bolivia, månen,/
mener jeg. Senere gik vi hen over noget der virkede som/
lyng, eller blev kaldt sådan. I byens centrum/
fandt optøjer for talefrihed sted. Klistret til dens snude/
gik hunden Randys afkodningsapparat på vildspor./
På det tidspunkt var det eftermiddag i store dele af verden;/
isthe blev serveret på enorme terrasser/
med udsigt til et smuldrende hav. (…)”

”Søvnens landsby”, s. 7.

”Søvnens landsby” fra 2002 er et udvalg af digte og kortprosastykker fra ”Wakefulness” (1998) og ”Your Name Here” (2000) oversat af Pejk Malinovski og Martin Larsen. Det er karakteristisk for Ashberys senere forfatterskab, at der begynder at komme flere kortprosastykker, end der tidligere har været. Kortprosaen er ligesom poesien præget af en drømmeagtig svævende opmærksomhed.

Der har altid været noget drømmende over Ashberys poesi, men det er kun blevet mere præsent i de senere digte. Det første digt i samlingen starter sådan her: ”I nat drømte jeg at jeg var i Bukarest/ hvor jeg forsøgte at overbevise den øverste hofnar/ om at jeg virkelig er manden i de der reklamer./ samtidig toppede den i Bolivia, månen,/ mener jeg. Senere gik vi hen over noget der virkede som/ lyng, eller blev kaldt sådan.” (s. 7).

Igen flyder linjerne derudad, og hver linje er hele tiden åben for at lave ny betydning med den næste linje. Det drømmende territorium er særligt velegnet for Ashbery, fordi drømmen udmærker sig ved at have en springende logik, hvor der kan springes mellem mange underlige rum.

Inspirationen fra den europæiske surrealismes drømmetydningsunivers, som Ashbery særligt blev glad for under sit ophold i Paris, samt fra den franske digter Raymond Roussel, viser sig også tydeligt.

Ashberys kortprosa er svær som sådan at adskille fra hans poesi.

Hvad der dog også er tydeligt i ”Søvnens landsby” er den humor, som ofte findes i Ashberys skrift. Humoren opstår ofte ud de overraskende sammenstød mellem sætningerne, men den kommer sig også af, at tonen i digtene ofte er let og endda veloplagt. Igen er der tale om et opgør med den meget alvorsfulde digtnings patetiske subjekt. Bl.a. viser inspirationen fra populærkulturen og 1960’ernes store forkæmpere for dens tilstedeværelse i kunsten – poparten – sig på denne måde. Selvom der er mange referencer til klassisk kunst i Ashberys poesi, er der også rigtig mange referencer til populærkulturen. Af den simple grund at begge ting findes i hans liv.