Genrer og tematikker

Karaktererne i Marie Aubert historier overskrider konstant grænserne for, hvad man kan tillade sig socialt. Det er karakterer, der ofte er i opbrud, på vej videre i deres liv og mod en ny identitet. Ofte er det almenmenneskelige, men svære følelser som ensomhed, angst og skam, som hun skildrer, og som kan opstå i alle relationer, når et menneske higer efter at blive set og at høre hjemme.

I et interview med sit danske forlag siger Marie Aubert selv: ”Jeg er simpelthen interesseret i mennesker. Hvorfor opfører vi os, som vi gør, og hvad slags dynamik kan opstå imellem os? Specielt er jeg interesseret i de følelser, der ikke har nogen ret til at eksistere, og som er vanskelige at erkende, at man har. Når jeg skriver om folk, hvordan de handler, hvordan de er mod andre, prøver jeg at finde deres skam. Jeg vil finde ud af, hvad det er, de skammer sig over, og hvad de er bange for, og så bringe dem i en situation, hvor skammen får dem til at gøre ting, de ikke burde gøre.(Gyrith Ravn: Interview med Marie Aubert: Jeg er optaget af situationer, hvor vi bliver den dårligste version af os selv. Bog.dk, 2020-01-15).

Barnløshed er et specifikt tema, som Marie Aubert forholder sig til flere gange i sit forfatterskab. I et interview med det svenske magasin Selma Stories fortæller hun, at hun med sin roman ”Voksne mennesker” gerne ville tage en barnløs singlekvindes liv og længsel alvorligt: ”At få eller ikke få børn betragtes ofte som et valg i dag, hvor der er så mange teknologiske muligheder. Men at tro at vi kan vælge vores liv, lægger et stort ansvar på os, og egentlig er det jo et område, som vi ikke har nogen kontrol over. Der ligger meget angst og skuffelse i det.” (Linda Fritiofsson: Marie Aubert: ”Många livskriser handlar om att inte ha fått barn vid 40”. Selmastories.se, 2020-01-30. Egen oversættelse).

Marie Aubert skriver let og ligefrem om de svære følelser, der ofte rammer midt i hverdagen og i vores nære relationer mellem forældre og børn, mellem søskende og mellem veninder. Handlingen skrider ofte fremad i korte sætninger adskilt med kommaer, og de mange dialoger er mættet med hverdagens småord og ubetydeligheder, der henviser til alt det usagte. Selv siger Marie Aubert om sin skrivestil, at litteratur gerne må være både morsom og tilgængelig, selvom den også er ubehagelig og kompleks, og at hun er særligt glad for at skrive dialog: ”Jeg er meget glad for at skrive dialog! Jeg kan lide at bruge det famlende, upræcise hverdagssprog til at få frem, hvad folk egentlig tænker og føler, når de ikke kan sige det lige ud. Folk, der kender hinanden godt, ved ofte godt, hvad der ligger bag et bestemt tonefald eller et tilsyneladende uskyldigt skuldertræk fra den anden.(Gyrith Ravn: Interview med Marie Aubert: Jeg er optaget af situationer, hvor vi bliver den dårligste version af os selv. Bog.dk, 2020-01-15).