Tyske fly over Amalienborg i København den 9. april 1940
Tyske fly over Amalienborg i København den 9. april 1940 om morgenen.
Foto: Ukendt / Ritzau Scanpix

Besættelsen

Redaktionen.
Top image group
Tyske fly over Amalienborg i København den 9. april 1940
Tyske fly over Amalienborg i København den 9. april 1940 om morgenen.
Foto: Ukendt / Ritzau Scanpix

Se også Faktalinks tema: Besættelsen 1940-45

 

”De mørke fugle fløj/ ved gry med motorstøj/ i eskadriller over byens tage.” Sådan indleder digteren Otto Gelsted sit digt ”9. april” om den morgen i 1940, da tyskerne besatte Danmark.

 

I 2020 er det 80 år siden, men besættelsestiden er langtfra et overstået kapitel i skønlitteraturen. Vi har samlet et lille udpluk af de mange litterære værker, der åbner vores blik for, hvordan det var at leve under besættelsen – med angsten, modet og dilemmaerne.

 

Knud Sønderby: Modstandskampens tidlige vidnesbyrd

Hurtigt efter befrielsen skildrede Knud Sønderby den sidste periode af besættelsen i sin roman ”Den usynlige hær” (1945). I et trekantsdrama mellem modstandsmanden Poul, der må gå under jorden, kæresten Alice og Pouls bedste ven, arkitekten Jørgen, skildres forskellige måder at forholde sig til besættelsen på. Faktisk er romanen omskrevet ud fra et filmmanuskript, som blev filmatiseret samme år og under samme navn med Poul Reichardt i hovedrollen.

 

Tage Skou-Hansen: Mellem kærlighed og pligt

”De nøgne træer” (1957) er en klassiker inden for besættelseslitteraturen og blev filmatiseret i 1991. I hovedtræk handler den om Holger, der kommer med i en modstandsgruppe ledet af den ældre Christian, som er gift med Gerda. Gerda og Holger genkender noget i hinanden, og de indleder et forhold. Da Christian under en sabotageaktion kommer til skade og må flygte til Sverige, befinder Gerda sig i et moralsk dilemma: skal hun blive hos sin nye kærlighed eller følge sin mand?

 

Hans Scherfig: Danskernes hykleri

I sin roman ”Frydenholm” (1962) om en dansk landsby under besættelsestiden tegner Hans Scherfig et billede af en hyklerisk dansk befolkning, der stikker kommunisterne til nazisterne, men som efter befrielsen fejrer dem som helte. Den satiriske tone fremhæver spørgsmålet om, hvad der egentlig er fiktion eller virkelighed i skildringen af besættelsen, og også Scherfigs egen version i romanen har netop kulør af hans politiske ståsted som kommunist.

 

Henriette E. Møller: Besættelsens dybe spor

I familien Kaisers slægtshistorie er besættelsen langtfra et afsluttet kapitel. Ægteparret Ebba og Albert glider i løbet af besættelsestiden væk fra hinanden – han ind i modstandskampen og hun ind i armene på en tysk officer. Officeren omkommer i en bombeeksplosion, men efterlader sig Agnete i Ebbas skød. Men fortielserne og den forbudte kærlighed fortsætter i familien, da Agnete forelsker sig i og bliver gravid med en gift (tysk) mand, og datteren Ida vokser derfor også op uden at kende sin far.

 

Mette Sø: Bomber og hverdag

Ofte har det været de mandlige sabotører, der er blevet skildret i kulturhistorien, men i romanen ”Snebær” (2013) er hovedpersonen sabotøren Maggie med kodenavnet Moskva. Sammen med to andre unge kvinder med dæknavnene Pim og Spot laver hun i efteråret 1944 sabotageaktioner, som bliver mere og mere blodige. Besættelsestiden skildres som en tid, hvor hverdagen går sin vante gang, men hvor krigen også ulmer lige under overfladen med kartofler i napoleonshattene og mistillid mellem mennesker.

 

Birgithe Kosovic: Landsforræder eller redningsmand?

Erik Scavenius blev i efterkrigstiden af mange danskere anset for at være forræder, men Birgithe Kosovic giver i romanbiografien ”Den inderste fare I-II” (2016-2018) et mere nuanceret billede af den danske statsminister, der satte sig i spidsen for en dansk samarbejdsregering under besættelsen. Udover det indblik, som romanerne giver i Erik Scavenius som politisk menneske, skildrer forfatteren også hans private kærlighedsliv, der uundgåeligt også blev farvet af hans politiske arbejde.

 

Bent Haller: Tyskertøs

”Når krigen slutter” (2018) foregår i Frederikshavn under besættelsen og handler om den unge kvinde Edith, der forelsker sig i en tysk soldat og bliver gravid. Hun må træffe det svære valg at lade barnet vokse op hos sine forældre, og i det politiske klima efter krigen må hun leve i konstant frygt for at blive opdaget som ”tyskertøs”. I denne roman fortæller Bent Haller en historie inspireret af sin egen mors historie.

 

Maria Helleberg: Splittelse i familien

I andet bind om kvinderne fra Thy fortæller Maria Helleberg om de to søstre Gerda og Ruth, hvis liv udvikler sig på to helt forskellige måder. Mens den ene, Ruth, forelsker sig i en tysk SS-officer, lader den anden søster, Gerda, sig indrullere i den danske modstandskamp. ”Søstrene fra Thy” (2019) skildrer besættelsestiden som en tid, der formede mennesker – i kraft af både deres valg, men også blot vilkårlige omstændigheder.

Artikel type
News Item