En kvindelig forfatter, M, inviterer den berømte maler L hjem til sit landsted i England, hvor hun bor med sin nye mand, Tony. Da hun var ung, havde M en intens oplevelse i mødet med L’s værker, og hun har en fornemmelse af, at han vil kunne forløse noget i hende. Efter at have udsat besøget i flere måneder, dukker maleren endelig op for at bosætte sig i jegfortællerens ”andet sted”, annekset i haven, men han kommer ikke alene. Han har sin unge, smukke elskerinde med sig, Brett. Samtidig flytter jegfortællerens halvvoksne datter hjem for at holde ferie. En kompleks dynamik udfolder sig, hvor den kvindelige fortæller forgæves forsøger at få L’s opmærksomhed, alt imens han ignorerer hende, når han da ikke er decideret ondskabsfuld.
61570829
”Second Place” fra 2021 (”Det andet sted”, 2021) har endnu en betydning i den engelske originaltitel: at være på andenpladsen. Romanen mimer handlingen i en bog fra 1932, som Cusk tilfældigt faldt over; den amerikanske forfatter og kunstmæcen Mabel Dodge Luhans memoir ”Lorenzo in Taos” om den tid, den engelske forfatter D.H. Lawrence tilbragte på hendes landsted i Taos i New Mexico. D.H. Lawrence er en af Cusks store inspirationskilder, og da Cusk faldt over bogen, besluttede hun at bruge formen og placere sit eget materiale i den, som hun fortæller til Mathilde Moestrup i et interview (Mathilde Moestrup: Rachel Cusk: Der er en form for identitetstab forbundet med livet efter de 50. Især for kvinder. Information, 2021-11-05).
Romanen er udformet som en monolog fra den kvindelige jegfortæller henvendt til en tredje mand ved navn Jeffers (igen en reference til ”Lorenzo in Taos”, hvor digteren Robinson Jeffers også var gæst hos Luhan i Taos). Situationen tilspidses, da L skal male sin værtinde, og romanen skildrer et opgør mellem de to kunstnere, som også kan ses som et indre opgør i jegfortælleren: kunsten versus familien. For alt imens L er den store Kunstner, der kun lever for sine værker og ikke tager hensyn til andre, har M en forpligtelse over for sin familie.
I ”Det andet sted” tager Cusk igen livtag med et af den kvindelige kunstners store dilemmaer: Overfor den store mandlige kunstners altfortærende og måske selvdestruktive hengivelse til kunsten, vil den kvindelige kunstner med ansvaret for familie da altid blot få lov at indtage andenpladsen?