diverse historiske personer
Fotocollage: Historiske dage 2017

Danmarkshistorier: Myter og vikinger

Artikel type
News Item
Redaktionen
Top image group
diverse historiske personer
Fotocollage: Historiske dage 2017

Danmarkshistorier: Myter og vikinger

I forbindelse med den landsdækkende kampagne ”Historier om Danmark” går landets biblioteker i 2017 i samarbejde med Danmarks Radio, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen den danske kulturhistorie efter i sømmene fra stenalderen frem til i dag – så vi alle kan blive lidt klogere på vores fælles for- og samtid.

I foråret er fokus den danske oldtid frem til den sene middelalder, og til efteråret tages der hul på tiden fra reformationens omvæltninger til nutidens globalisering og klimaforandringer. Vi har sat spot på nogle af de forfattere og værker, der igennem tiden har givet vores fælles kulturhistorie litterære vinger.

Snorri Sturluson

Det er takket være den islandske forfatter Snorri Sturluson, at vi i dag har et indgående kendskab til den nordiske mytologi. Sturlusons hovedværk ”Edda” fra ca. år 1230 er en udførlig kilde til myterne om Midgård og Valhal og de skikkelser, som efter sigende befolkede verden i den danske oldtid. UdoverEdda” tildeles Snorri Sturluson også æren for samlingen ”Heimskringla”, der nøje skildrer historierne om de gamle nordiske konger og kristendommens ankomst til det kolde nord.

Adam Oehlenschläger

At Adam Oehlenschläger skulle blive en af dansk romantiks fremmeste digtere lå ikke i kortene. Men efter en 16 timer lang samtale med den danske filosof Heinrich Steffens slog lynet ned i den unge juraaspirant. Digtet ”Guldhornene” (1803) var en realitet, en nationalskjald født og dansk romantik i sin gryende vår. I ”Guldhornene” besynger Oehlenschläger med lyrisk følsomhed den danske jernalders svundne tider med en hyldest til de sagnomspundne horn, der endte deres dage i en smeltedigel. I en række senere tragedier genoplivede Oehlenschläger tilmed fortællingerne om den asetroende Hakon Jarl, der fik tildelt kongeriget Norge af danske Harald Blåtand.

Johannes V. Jensen

Det er ikke uden grund, at Johannes V. Jensens roman ”Kongens Fald” (1900-01) blev kåret som ”Århundredets danske bog” af Berlingskes læsere i 1999. Romanen, der kredser om den fiktive bondesøn Mikkel Thøgersens liv og levned og kong Christian II’s omtumlede regeringstid, er ikke blot et ypperligt tidsportræt af den danske middelalder i al dens barske, beskidte og rå brutalitet, men også en dyb refleksion over den danske folkesjæl fortalt i et smukt, sanseligt og billedfortættet sprog. Den nagende tvivl, som både kong Christian II og Mikkel Thøgersen parallelt kæmper med i fortællingen, kan desuden læses som et symbol på vægelsindets destruktive kræfter.

Thit Jensen

Thit Jensen var i sin tid en ivrig foredragsholder i kvinders rettigheder. Med stædighed satte hun prekære emner som ægteskab, prævention og erotik til debat, og gennem hele hendes skønlitterære virke lå de kønspolitiske emner hendes hjerte nært. I lighed med broren Johannes V. Jensen skrev Thit Jensen også romaner med historiske islæt. I ”Prins Nilaus af Danmark” (1907) inviterer hun læseren ind i et fortidigt Jylland, hvor splittelsen mellem den nordiske mytologi og kristendommens indtræden vækker kvaler for bogens skikkelser. I ”Den sidste Valkyrie” (1954), der også blev Jensens sidste roman, tager hun favntag med vikingetiden og skildrer Thyra Danebods tvangsægteskab i ungdommen og senere frivillige samliv med Gorm den Gamle.

Martin A. Hansen

Med filosofisk eftertænksomhed og grobund i Søren Kierkegaards eksistentialisme søgte Martin A. Hansen igennem sine bøger at sætte ord på meningen med tilværelsen i spændingsfeltet mellem døden, kærligheden, galskaben og troen på Gud. I den historiske roman ”Lykkelige Kristoffer” (1945) skildrer Martin A. Hansen den danske senmiddelalder som en brydningstid præget af religions-, handels- og borgerkrige. Romanens hovedperson, den tragikomiske Kristoffer, præsenteres som en helt lig Miguel de Cervantes’ Don Quixote, der med ildhu og idealisme drager ud i verden i en god sags tjeneste.

Villy Sørensen

Villy Sørensen var om nogen en moderne fabel- og eventyrfortæller. I sine groteske og til tider uhyggelige noveller – som i debuten ”Sære historier” (1953) og den senere ”Formynderfortællinger” (1964) – spiddede Sørensen datidens samtidstendenser i en fabulerende, ironisk, skarp og humoristisk tone. I bogen ”Ragnarok” (1982) genfortolkede Sørensen Snorri Sturlusons sagaer om den nordiske mytologi, men på sædvanlig Villy Sørensen-vis er der tydelige tråde og allegorier til samtidens moralske og politiske dilemmaer.

Børne- og ungdomsbøger

Maria Helleberg (Børn og unge)

Maria Helleberg er blevet kaldt ”Dronningen af den historiske roman” og med god grund. Det store forfatterskab, der strækker sig over 80 produktioner, lader det svært at overse Hellebergs forkærlighed for historiske vingesus. Af danmarksromaner kan nævnes historien om ”Knud Lavard” (2011), der i en ung alder bliver forældreløs, da hans forældre kong Erik Ejegod og dronning Bodil dør på en pilgrimsfærd til Det Hellige Land. Men Maria Helleberg er ikke blot anerkendt for sine historiske voksenbøger. Af børnebøger kan nævnes hendes tobindsværk ”Danmarkshistorier for børn” (2002-03), der i børnehøjde fortæller danmarkshistorien fra de gamle sagnkonger frem til 1960’ernes ungdomsoprør.

Bent Haller

I ungdomsbogen ”Brage Kongesøns saga” (1993) portrætterer Bent Haller det Himmerlandske folkefærd kimbrernes storhed og fald. Den unge hovedperson Brage drager på en farefuld færd fra Jylland til Rom og bliver på den lange vandring vidne til sit folks udslettelse. Men skæbnen vil, at Brage kommer i lære hos den græske digter Homer, hvor han lærer at læse og skrive, så historierne om hans folkefærd ikke går i glemmebogen.