luther
Foto: Uwe Anspach / Scanpix

Danmarkshistorier: Renæssancen og frem til i dag

Artikel type
News Item
Redaktionen
Top image group
luther
Foto: Uwe Anspach / Scanpix

I forbindelse med den landsdækkende kampagne ”Historier om Danmark” går landets biblioteker i 2017 i samarbejde med Danmarks Radio, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen den danske kulturhistorie efter i sømmene fra stenalderen frem til i dag – så vi alle kan blive lidt klogere på vores fælles for- og samtid.

I foråret var der fokus på den danske oldtid frem til den sene middelalder, og til efteråret tages der hul på tiden fra reformationens omvæltninger til nutidens globalisering og klimaforandringer. Vi har sat spot på nogle af de forfattere og værker, der igennem tiden har givet vores fælles kulturhistorie litterære vinger.

Per Olov Enquist

Svenske Per Olov Enquists populæreste roman herhjemme handler pudsigt nok om Danmark. I den dokumentariske ”Livlægens besøg” (1999) portrætterer Enquist måske det sindrigeste kup i det danske monarkis historie. Med en fremragende fornemmelse for spænding udfolder Enquist den bizarre beretning om den tyske livlæge Friedrich Struensee, der ikke blot fik ophævet stavnsbåndet, men også indgik i et kærlighedsforhold med Christian VII’s hustru Caroline Mathilde. At Struensee endte sine dage på skafottet, og Caroline Mathilde blev forvist til udlandet, synes næsten selvsagt.

Kim Leine

Kim Leine debuterede i 2007 med den barske erindringsroman ”Kalak”, der skildrer forfatterens egen rejse fra et lille bygdesamfund i Norge til København og senere Grønland og opgør med fortidens dæmoner og traumatiske hændelser. Grønland danner også baggrund for Leines store historiske roman ”Profeterne i Evighedsfjorden”, der skildrer tiden i og omkring det koloniserede land i 1700-tallet. Romanens hovedperson, den rastløse Mikkel Falck, har høje tanker for fremtiden og drager efter sin embedseksamen i teologi mod indlandsisen som missionær, men i mødet med den grønlandske natur og urbefolkning krakelerer Falcks virkelighedsforståelse lige så langsomt. ”Profeterne i Evighedsfjorden” er udover at være fortællingen om en mands forfald også fortællingen om Grønlands første forsøg på at gøre sig fri af den danske overmagt.

Jette Kaarsbøl

En enkelt skønlitterær bog er det blevet til for Jette Kaarsbøl, der vandt De Gyldne Laurbær for romanen ”Den lukkede bog” (2003) om den unge og naive Frederikke Leuenbach, der gifter sig ind i 1870’ernes danske åndsliv. Væsentlige skikkelser fra Det Moderne Gennembrud befolker romanen, hvor Georg Brandes side om side med sin bror Edvard Brandes fører an i kampen for åndsfrihed, fornuft og ligestilling sammen med forfattere som Henrik Pontoppidan og J.P. Jacobsen. Men hvad romanens egentlige hovedperson Frederikke Leuenbach må sande er, at selv bag store idealer lurer løgne, fortielser og svigt.

Tove Ditlevsen

Angst, sårbarhed, splittelse og krise. Ingen har som Tove Ditlevsen kunnet krænge sjælen ud på sig selv og give poesi til mørket. I romanen ”Barndommens gade” (1943) skildrer Tove Ditlevsen det hårde arbejderklassemiljø i og omkring 1930’ernes fattige Vesterbro og pigen Esters kamp for at finde fodfæste og slå til i livet. Uden spor af forherligelse spejler Tove Ditlevsen i Ester ungdomstilværelsens famlende sårbarhed, skamfulde begær og sværmende drømmerier blandt stinkende latriner, snotunger og alkoholiserede forældre i de baggårde, hun selv var barn af.

Vibeke Marx

Med social indignation skriver Vibeke Marx om emner, der vedrører familielivet og særligt kvinders kamp i en til tider svær tilværelse mellem normer, drømme og selvstændighed. I romanen ”Sprogøes skygger” (2007) behandler hun et af de mere dunkle kapitler i den danske samfundshistorie. I den bedste mening – kunne man måske mene – internerede man helt op til 1961 kvinder på øen Sprogøe, fordi man mente, at de enten var åndssvage eller så seksuelt frivole, at de var til fare for sig selv og omverdenen med deres degenererede gener. I ”Sprogøes skygger” følger vi tre generationers kamp for at løsrive sig fra fortiden og de familiehemmeligheder, der ligger som et tungt slør over bogens kvinder.

Lise Nørgaard

Lise Nørgaard har i sine erindringsromaner ”Kun en pige” (1992) og ”De sendte en dame” (1993) beskrevet vejen fra et borgerligt hjem i Roskilde til kæderygende journalist på først Roskilde Dagblad og senere Politiken, om at være kvinde i mandsdomineret erhverv, om skuffelsen over en mor, der opgav karrieren for at blive hjemmegående husmor og den svære balancegang mellem børn og karriere. Med sans for detaljen og en bidsk humor portrætterer Lise Nørgaard ikke blot eget liv og levned, men også udviklingen i et samfund, hvor kvinderne forlod kødgryderne og satte foden på arbejdsmarkedet trods forfærdede udsagn som ”de sendte en dame!”

Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle var den første i Danmark til at indfange den moderne skrivekunsts fineste disciplin sms’en i romanform. Den eksperimenterende praksis er et kendetegn for langt størstedelen af Merete Pryds Helles forfatterskab, men en familiekrønike og danmarkshistorie har der også været plads til i romanen ”Folkets skønhed” fra 2016. Heri følger vi pigen Maries vej fra en fattig opvækst præget af vold og svigt på Langeland til tilværelsen som husmor i København, hvor drømmen om eget parcelhus går i opfyldelse. Samtidig er fortællingen en skildring af et dansk samfund i rivende udvikling fra 1930’ernes trange kår uden elektricitet og rindende vand til 1970’ernes planbyggerier og moderne bekvemmeligheder.

Jan Sonnergaard

”I starten af halvfemserne blev jeg bare så træt af denne her litteratur, der er så anæmisk og ikke vil andet end sig selv,” udtalte Jan Sonnergaard i et interview til Berlingske Tidende i 2003. Anæmiske kan man da heller ikke kalde Sonnergaards værker. Med sine tætte virkelighedsskildringer af blandt andet Københavns Nordvest-kvarters marginaliserede skæbner i debuten ”Radiator” fra 1997 blev Sonnergaard med rette udråbt til ophavsmand til en ny dansk realisme, der stod i skærende kontrast til den gængse opfattelse af 1990’er-litteraturens skrabede karakter. De rå og virkelighedstro miljøskildringer finder man også i opfølgerne ”Sidste søndag i oktober” og ”Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen”, der henholdsvis ironiserer over den danske middelklasse med villa, Volvo og vovse og det danske jetsets dekadence.

Jakob Ejersbo

Jakob Ejersbos roman ”Nordkraft” (2002) er på mange måder beslægtet med Jan Sonnergaards rå realisme. I ”Nordkraft” skildrer Ejersbo på socialrealistisk vis et hårdtpumpet ungdomsmiljø i 1990’ernes Aalborg, hvor stoffer, sex og steroider flyder ind og ud imellem stofmisbrugere og pushere. Ejersbos fortælling står som et stærkt vidnesbyrd om et råt og utilgiveligt miljø fyldt af vold og angst, men det er samtidig en fortælling om kærlighed, venskab og håbet om en bedre fremtid, trods modgang og sociale stigma.

Børne- og ungdomsbøger

Renée Toft Simonsen

Skilsmisser, alkohol, integration, venskab og kærlighed. René Toft Simonsen tager med engagement tunge og tankevækkende temaer op i sine børnebøger. I billedbøgerne om pigen Karla bliver det moderne familieliv endevendt, men set fra barnets perspektiv. I den første bog i rækken ”Karlas Kabale” (2003) kæmper Karla med tilværelsen som skilsmissebarn og med den nye familiekonstellation i form af to irriterende bonusbrødre og en far, der lidt for ofte glemmer at møde op til aftaler. Bogen er en fin skildring af, hvordan det er at være barn af dagens Danmark, hvor skilsmisseraten er næsten 50 %, og hvor stedsøskende og bonusforældre nærmest er blevet mere reglen end undtagelsen.

Lene Møller Jørgensen

Lene Møller Jørgensen har i sit virke som journalist rapporteret fra al verdens brændpunkter. I den dokumentariske ungdomsroman ”De udvalgte – på flugt fra livet” (2011) har hun pustet litterært liv i nogle af nutidens største og tragiske konflikter, der har involveret børn. De to hovedpersoner Mansour og Anna er begge på flugt fra krig og elendighed i deres respektive hjemlande Afghanistan og Tjetjenien. Mansour er kommet helskindet til Danmark og har lige så stille fået opbygget sig en tilværelse, selvom vreden lurer under overfladen. Anna kæmper sideløbende med minderne om forfølgelserne af hendes mor og familie. ”De udvalgte” er på en og samme gang et indblik i krigens gru og fortællingen om at finde sig til rette i en ny og tryggere tilværelse i dagens Danmark.