Som svalen

Citat
”Fru Gyllembourg, tidligere fru Heiberg, engang den lille Sine Buntzen, men hun var døbt Thomasine. Der var mand i hendes døbenavn, hendes fars skuffede drømme om en søn, en Thomas, der tog for sig af verden, som om han var i sin gode ret. Hun var begyndt at omgås den mand i det skjulte, men forsigtigt, for han var en farlig frister.”


”Som svalen”, s. 174.

”Som svalen” (1986) er Anne Marie Ejrnæs’ poetiske fortolkning af den danske forfatterinde Thomasine Gyllembourgs liv. Romanen er bygget op om biografiske fakta og bygger på et stort researcharbejde i historisk kildemateriale. På den baggrund giver Ejrnæs skønlitterært liv til forfatterindens bevidsthed, som udtrykkes i tredje person fra hendes perspektiv.

Ejrnæs skildrer en usædvanlig kvindeskæbne fra slutningen af 1700-tallet og op igennem første halvdel af 1800-tallet på en måde, hvor samtidens kunstneriske og politiske strømninger i det københavnske kulturliv væves ind i den personlige, psykologiske fortælling. Thomasine giftes som purung med forfatteren P.A. Heiberg, hun føder sønnen Johan Ludvig Heiberg og indleder sidenhen et forhold til den svenske baron Gyllembourg. Først sent, som enke og med en voksen søn, indleder hun sit forfatterskab.

52558689

Med romanen giver Ejrnæs både et psykologisk portræt af en historisk personlighed og en skildring af rammerne for et kvindeliv på den tid. På trods af det særlige liv Thomasine lever blandt samfundets intellektuelle spidser, er hun stadig underlagt datidens undertrykkende kønsnormer. Tematisk er fokus lagt på hendes oplevelse af at være kvinde på den tid, og de mange facetter det indebærer i hendes tilfælde som hustru, mor, elsker og forfatterinde – de erfaringer som også gav stof til hendes noveller. Fortællestilen er som et indre kommentarspor til et livsforløb, og sætningerne springer frem og tilbage mellem Thomasines indre refleksioner og oplevelser af den ydre verden, og i et sprog, som er sansemættet og metaforrigt.

Romanen strækker sig over næsten et helt liv, og springene i tid markeres indirekte i en glidende bevægelse gennem Thomasines sansninger og refleksioner, der afslører hvor man befinder sig i tid og sted. Til sidst i romanen bindes en sløjfe på både Thomasines livsforløb og på romanens forløb, når Thomasine mindes episoder fra romanens første kapitler og reflekterer over dem i relation til sit sene liv og sine erfaringer.