kønsroller

Katinka Bjerregaard

Musiker og sangskriver Katinka Bjerregaard debuterede som romanforfatter i 2023 med kærlighedshistorien ”Klump”, der gennem nedslag fra et helt liv beskriver en buldrende forelskelse, et bøvlet og varmt moderskab og en krop, der af og til er svær at elske.

Camilla Collett

Camilla Collett (1813-1895) var en norsk forfatter og kvindeforkæmper. Hun regnes som en af Norges første betydningsfulde kvindelige forfattere og var en vigtig figur inden for den skandinaviske litteratur. Camilla Collett blev født som Jacobine Camilla Collett i Kristiansand, Norge.

Hiroko Oyamada

Hiroko Oyamada udvisker grænsen mellem fantasi og virkelighed i den surrealistiske ”Hullet”, hvor kvinden Asahi følger efter et mystisk væsen og falder i et hul, og den japanske forfatter vandt overbevisende den prestigefyldte The Akutagawa Prize i 2014 for kortromanen.

Ditte Holm Bro

Ditte Holm Bro skriver realistisk, aktivistisk litteratur, der sætter pige- og kvindeliv i centrum og udfordrer fasttømrede forestillinger om familieliv og identitet.

Sādiq Hidāyat

Sādiq Hidāyat(1903-51) er blandt de største modernistiske forfattere i Iran i det 20. århundrede, og hans hovedværk ”Den blinde ugle” er stadig kontroversielt i dag. I det feministiske oprør, der blev udløst af politiets mord på Mahsa Amini i Iran i 2022, er den igen blevet farligt aktuel.

Johanne Bille

”Der kommer noget hårdt over forslåede mennesker.” Sådan står der på første side i Johanne Billes roman ”Et liv med dig”. Bemærkningen kunne være møntet på flere romankarakterer i forfatterskabet. De slår sig og bliver slået på – både fysisk og i overført betydning.

Benedicte Huang

Dimittent fra Forfatterskolen, journalist og kritiker Benedicte Gui de Thurah Huang debuterede i 2023 med "Døtreskole", en coming of age-roman om venskab og jalousi. De to teenagepiger, jeg-fortælleren og Johanne, mødes på den konservative pigeskole "Edel Ethelbergs Døtreskole".

Mads Ananda Lodahl

Mads Ananda Lodahl skriver i sit litterære forfatterskab om sære drenge og mænd, der har sex med mænd, og han formidler med sikker hånd fortællinger, der udfolder sig i foruroligende, forførende og følsomme universer.

Hjalmar Söderberg

Hjalmar Söderberg er en af svensk realismes allerstørste romanforfattere. I sin samtid blev han anklaget for at være vemodig, blasert og pornografisk, og hans bøger om utroskab, voldtægt og mord vakte skandale.

Ingeborg Bachmann

Den østrigske forfatter Ingeborg Bachmann var en af efterkrigstidens vigtige tysksprogede stemmer. Hun debuterede i 1953 med en digtsamling og skrev de følgende to årtier digte, noveller, hørespil, librettoer og kultromanen “Malina”.