natur

Hulda Lütken (1896-1946) var en ganske produktiv forfatter af både digte og romaner, hvoraf kun få har overlevet litteraturhistoriens glemsel.

Moderskab og Moder Jord er søjlerne i Mirian Dues økopoesi, der er gennemstrømmet af rolig tyngde og et både ligefremt og symbolladet sprog.

Sabitha Söderholm skriver sanseligt og poetisk om tabte kærlighedsforbindelser, kolonihistorie og duften af karryblade og natblomstrende jasmin.

Forfatter og folkemindeforsker Eske K. Mathiesen er småtteriernes poet og historiefortæller. Han levede fra 1944 til 2021 og udgav en lang række digte, historier og børnebøger på bittesmå forlag og i endnu mindre formater – og måske derfor kender få ham.

Da Rasmus Daugbjergs anden roman ”Trold” udkom i 2022, blev den af flere anmeldere betegnet som en troldebog for voksne – altså en fortælling med karakterer, man typisk ville placere i en børnevenlig eventyrverden, men som er alt andet end for børn.

Naturen har til alle tider givet næring til litteraturen. I romantikken fik den en sand opblomstring som det sted, den martrede sjæl kunne søge hen for at finde genkendelse og forglemmelse, eksempelvis i Goethes "Den unge Werthers lidelser".

Lene Kaaberbøl er dansk fantasys ukronede dronning. Blandt hendes udgivelser er flere nyklassikere bl.a. bøgerne om skammerpigen Dina, der fra sin mor har arvet evnen til at skelne sandhed fra løgn med sit blik.

I et lille rødt træhus et sted i de svenske skove sidder der hver sommer en dansker ved navn Olsen med hovedet fuldt af fortællinger.