opvækst

Hulda Lütken (1896-1946) var en ganske produktiv forfatter af både digte og romaner, hvoraf kun få har overlevet litteraturhistoriens glemsel.

Maria Kjos Fonn sætter sit snit der, hvor tilværelsen kæntrer, og inviterer læserne med ind i livets smertepunkter. Det er rå realisme og en indgående undersøgelse af et ungdomsliv på kanten, når hun i ”Kinderwhore” tematiserer svigt i familien og maler konsekvenserne frem med følsom pen.

Victor Boy Lindholm er født i 1991 og hører til den generation af unge forfattere, der virkelig vil virkeligheden noget. Man finder f.eks.

Efter i mange år at have skrevet biografier om andre menneskers liv, greb journalist Michael Holbek på et tidspunkt dybt i sin egen familiære historiepose.

Stine Askov har siden 2012 skrevet romaner, som inddrager forskellige genrer. Debutromanen ”Bid” er satirisk chicklit med en alvorlig undertone, mens udviklingsromanen ”Bjørneklo” også indeholder noget overnaturligt og uhyggeligt.

Pernille Abd-El Dayem har med sine bøger vist, at hun er en stemme, det er værd at holde øje med i nyere dansk litteratur.

Morten Pape rammer med sine romaner der, hvor det gør mest ondt. Med sit intense og ærlige indblik i opvæksten i Urbanplanen på Amager stiller han i alle tre romaner, “Planen”, “Guds bedste børn” og “I ruiner”, skarpt på stærkt frustrerede og understimulerede samfundsgrupper.

En tankelæsende og døvstum dværg, et forstående havuhyre og en udødelig kortspiller er nogle af de mærkværdige karakterer, der befolker svenske Carl-Johan Vallgrens forfatterskab.

Politikeren og forfatter Manu Sareen har skrevet bøger om den dansk-indiske københavnerdreng Iqbal Farooq siden 2006. Skrivestilen er humoristisk, og temaet er mangfoldighed, integration og kulturmøder.