Moloch

Citat
”te med mælk ud over Schopenhauers ”Verden som vilje og/ forestilling”/ te med honning på skrivebordet/ i sig selv vanvittigt frustrerende nok til at skrige/ ufatteligt irriterende at spilde te på ”Verden som vilje og/ forestilling”.
”Moloch”, s. 7.

Allerede et par sider inde i den 244 sider lange prosadigtsamling ”Moloch” (2020) skriver Søren R. Fauth: ”Jeg har sat mig for at skrive om alt det/ der hænder/ som er hændt/ jeg har sat mig for at skrive om det værste/ om alt det frastødende     tiltrækkende    kedelige/ angsten/ livet”. Med andre ord er det store følelsesmæssige begreber, som ”Moloch” tager fat på, og udgangspunktet er hans kones forelskelse i en læge fra arbejdet, utroskab og efterfølgende skilsmisse. Undervejs er der anekdotiske tilbageblik til ægteparrets første møder, fødslerne af deres børn og de drypvise skænderier. Med sin titel refererer ”Moloch” til en gammeltestamentlig gud, som folk ofrede deres børn til – ligesom børn kan siges at blive ofrene i en skilsmisse – men hos Søren R. Fauth er Moloch også et monster drevet af raseri og jalousi, der dræner ham for energi.

48180493

Beskrivelsen af jegets vrede kobles også til hverdagens irritationsmomenter – som da jeget skriger af raseri over at have spildt te på en betydningsfuld bog. Netop her arbejder forfatteren med det banale i raseriet – at en lille hændelse kan udløse en massiv reaktion – og han udstiller vredens latterlige hysteri gennem den sproglige gentagelse. For frustrationen over dagligdagens små uheld bunder naturligvis i en dybereliggende afmagt, som langsomt udfoldes og også viser sig i det komplicerede ægteskab, der nu er i opløsning.

”Moloch” lægger sig som autofiktion meget tæt op ad digterens eget liv, og samlingen kan læses i direkte kronologisk forlængelse af ”Digt om døden”. I deres opretstående smalle format ligner de to bøger også hinanden, og i handlingssporet er der direkte tråde imellem dem. Digteren besøger på et tidspunkt også sin far på det plejehjem, hvor han er blevet installeret, han tager til koncert med sin kone og deres venner, og han spekulerer på, om det allerede er efter koncerten, at hendes løgne og affære begyndte. Siden pisker han bl.a. op og ned ad bjerge i Spanien på et oversættereksil, der med endeløse cykelture forsøgsvis løsner op for den indre uro.