Gayle Formans young adult-romaner fortjener at blive sammenlignet med John Greens forfatterskab. Han har haft stor succes med bøger som ”En flænge i himlen” (2012, filmatiseret i 2014) og ”Paper Towns” (2014, filmatiseret 2015), og han formår ligesom Forman at blande fortællinger om kærlighed og venskab med tungere temaer som sygdom, død og svigt.
Alice Sebolds ”Her fra min himmel” (2010) og ”Hvis jeg bliver” behandler de samme emner om liv, død og dét midt i mellem. Fælles for de to er, at de har teenagepiger i hovedrollen, som betragter livet på jorden fra ”et andet sted”: Mia fra ”Hvis jeg bliver” svæver uden for sin kvæstede krop, mens Susie i ”Her fra min himmel” er blevet dræbt og kommet i himlen, hvorfra hun kan betragte sin familie på jorden kæmpe med tabet og deres søgen efter Susies morder. Sebolds roman blev ligesom ”Hvis jeg bliver” filmatiseret i 2009 med titlen ”The Lovely Bones”.
En tredje amerikansk forfatter, man kan nævne i forbindelse med Gayle Forman, er Stephen Chbosky og hans roman ”Fordelene ved at være en bænkevarmer”, der handler om den ensomme Charlie på 15, der bliver venner med nogle ældre elever. De tager ham med ind i en helt anden teenageverden, end den han kender, med fester, kærester og tætte venskaber. Men udover de traditionelle teenagetemaer handler bogen også om savn, sorg og misbrug.
Liv og Alexander fra Tine Brylds trilogi (”Pigeliv”,1982, ”Befri dit liv”, 1983 og ”Liv og Alexander”, 1984) er på mange måder en dansk udgave af Allyson og Willem fra ”Bare en dag” og ”Bare et år”. Selv om Brylds bøger er fra 1980’erne, er fortællingen om den pæne provinspige, der møder den vilde punker fra København, stadig relevant i dag. Både fordi det er umuligt ikke at forelske sig en lille smule i Alexander, og fordi bøgerne på en virkelig fin og tidløs måde tematiserer det at blive og være teenager, den første forelskelse og problematiske forældre.
Af andre danske YA-forfatterskaber kan man nævne Sarah Engell (”21 måder at dø”, ”Valget”), Ronnie Andersen (”Komatøs”, ”Autopilot”) og Caroline Ørsum (”Kære dumme døde Vik”).