C.Y. Frostholm (Christian Yde Frostholm)

C.Y. Frostholm blev født Christian Yde Frostholm d. 14. februar 1963 i Kongens Lyngby. Siden gymnasietiden er han blevet kaldt for Cyf og bruger derfor den forkortelse som fornavn. C.Y. Frostholm skrev digte fra en tidlig alder, og i følge forfatteren selv handlede de blandt andet om ensomhed, kærlighed, naturoplevelser og anderledeshed i forhold til seksualitet og kønsidentitet.

Som man kan læse i ”Selvportræt med dyr” (2011), så var litteratur ellers ikke en del af hjemmet. Den fragmentariske erindringsroman indeholder en række øjebliksbilleder fra C.Y. Frostholms opvækst og liv og dykker bl.a. ned i faderopgør og i det vanskelige ved at vokse op som barn nummer fem og som homoseksuel.

Litteraturen voksede naturligt frem i C.Y. Frostholms liv, og om det at blive forfatter har han sagt: ”– Jeg tænker det meget som, at jeg skrev, og så blev jeg jo gradvist forfatter, ikke at det var et aktivt jobvalg. Hvilket også gjorde, at jeg i første omgang valgte journalistikken og litteraturvidenskaben som mere ‘rigtige’ eller gyldige erhverv.” (Anna Møller: Interview med forfatteren. Forfatterweb, januar 2019).

Allerede som 22-årig debuterede forfatteren med digtsamlingen ”Før skrænten af sommeren” (1985), og to år efter startede han på Forfatterskolens første årgang sammen med bl.a. Solvej Balle (f. 1962). Siden ca. 1990 har han arbejdet som forfatter og billedkunstner/fotograf med mange projekter undervejs: I 1994 var han med til at starte Afsnit P, der var et udstillingsrum for poesi – først et fysisk udstillingsrum og boghandel og fra 1999 et virtuelt rum på internettet. Fra 2005-2009 skrev han klummen ”Livet på nettet” i Weekendavisen, og som billedkunstner har han udstillet adskillige steder, bl.a. på Arken, i Den Frie Udstillingsbygning og i House of Foundation i Norge.

Løbende er C.Y. Frostholms sans for foreningen af litteratur, det digitale univers og billedkunst smeltet sammen, og sammen med illustratoren Simon Bodh Nielsen har han bl.a. skabt den grafiske iPad-fortælling ”Kalender for natten” (2016).

I 2018 udgav Frostholm essayfortællingen ”Træmuseet”, der også rummer fotos.

C.Y. Frostholms ”Paris en brugsanvisning” (2013) er direkte inspireret af Georges Perecs (1936-1982) ”La vie mode d'emploi” (1978, da. ”Livet en brugsanvisning”, 1999), hvor Georges Perec i 99 kapitler beskriver livet for en række beboere i et fiktivt boligkompleks. Georges Perec var en fransk forfatter, der skrev eksperimenterende romaner ud fra indviklede systemer og talrige regler. En del af de regler indgår i ”Paris en brugsanvisning”, som denne regel nr. 3 fra ”Espéces d’espaces” (1974, da. ”Verdens rum – og andre tekster”, 2016): ”Først lave en inventarliste over det, man kan se.” Herefter opremser C.Y. Frostholm det, han kan se: ”– Et fastfoodbud på scooter iført lyserødt slips. To mænd, der ikke kan få en bil til at starte. Tre tomme telefonbokse overstrøet med tags. En grøn plasticpose, som sidder fast i en rist.”

50881806

”Paris en brugsanvisning” er båret af utallige observationer, der som et puslespil ender med at udgøre et billede af Paris. Observatøren er registrerende, men fortolker også de mennesker, han iagttager, og reflekterer over, at han f.eks. aldrig har været så fattig, at han har måttet tigge i et tog. Tekstsiden får følgeskab af C.Y. Frostholms poetiske fotos, der som klassiske stillebens afbilder et mennesketomt Paris med hjemløsemadrasser i gadehjørnerne, efterladte herresko og talrige telefonbokse. Collagestilen er gennemgående for den eksperimenterende bog, der indgår i en serie af kunstneriske guidebøger fra mikroforlaget * [asterisk]. Bogens sider er unummererede og bruger også brudstykker af overhørte samtaler, opslagsord og erindringer fra forfatterens egne rejser i den franske hovedstad. Den slutter meget sigende med at konkludere: ”– Jeg har ikke sagt en fuld sætning til nogen i en uge. Jeg har fået i gaderne og ledt efter et mønster. Måske har jeg ikke været i Paris, måske har jeg været i Perec.”