Dør om dør

Citat
”Yasirs frosne blik sagde alt. Ved den mindste støj begyndte han at ryste. Fanger skreg i torturkamrene. Fanger blev skudt i fængselsgården. Han ventede på døden, på endelig at få fred. Inden jeg gik, tog jeg min pung og viste ham et billede af Malina. Han forstod, at jeg også havde mistet”.
”Dør om dør”, s. 16.

I 2018 udgav Per Gammelgaard romanen ”Dør om dør”, der handler om en ældre mand ved navn Ernst Krumbak. Han er tidligere vognmand med eget vognmandsfirma, og så er han vild med Frank Sinatra. Efter at have mistet sin elskede kone Malina til Alzheimers forsøger Ernst nu at finde sin plads i verden igen, gennem venskaber og bekendtskaber med beboerne i den ejerforening på Birkevej, hvor han bor.

Vi hører om parret Julie og Storm og deres lille datter Musling. Storm har tatoveringer over hele kroppen, Julie er ved at skrive en afhandling om Franz Kafka. Julie er veninde med Lykke, som Ernst havde et kortvarigt forhold til, inden hun flyttede fra ejendommen. Da hun flyttede ud, flyttede parret ind. I begyndelsen irriterer det Ernst, at den lille familie larmer for meget. I ejerforeningen er de vant til ro og orden. Men stille og roligt får alle tre familiemedlemmer charmeret sig ind på den gamle mand.

54021615

Det samme gør afghaneren Yasir, der er kommet til Danmark som flygtning. For at have noget at fordrive tiden med melder Ernst sig som besøgsven for Røde Kors, og her møder han Yasir. Gennem Yasir forstår man, at verden udenfor og problemer som krig og terror er noget, både Ernst og læseren er nødt til at forholde sig til, når de mennesker, der har oplevet disse rædsler, flygter hertil og bliver vores naboer. Yasir, der har mistet sin egen familie pga. et terrorangreb i hans hjemland, ender med at blive Ernsts gode ven. Når tingene bliver for meget for Yasir, har han brug for Ernst, og Ernst har i høj grad også brug for Yasir. Gennem tilbageblik får vi hele Ernsts livshistorie, og her finder vi ud af, at han også er en mand med skeletter i skabet. Han er opvokset med en mor, der ikke viste ham kærlighed, og så har han en søn, der er præst, som det aldrig er lykkedes ham at få en tæt relation til. Forholdet til konen var ikke så rosenrødt, som han gerne vil huske det, og hans jalousi har haft fatale konsekvenser.

”Dør om dør” er skrevet i et minimalistisk sprog, hvor sætningerne er korte og alle overflødige ord er skrællet fra. Tilbage står kun handlingen, og det er således op til læseren selv at fortolke på det, der sker.