”Jeg læste den første bog af Laxness i maj 1986, umiddelbart inden min 16 års fødselsdag. Valget faldt på Naturens Barn. Dette ved jeg, eftersom jeg samme forår begyndte at bogføre alt, hvad jeg læste. Sandsynligvis har jeg syntes om Naturens barn, for så snart jeg var færdig med den, læste jeg Frie mænd.” (Gerđur Kristný: Laxness og ægget. Weekendavisen, 2003-07-04). Sådan beskriver Gerđur Kristný sin relation til en af Islands allerstørste romanforfattere, nobelprismodtageren Halldor Laxness. Som helt ung drog hun i Laxness’ fodspor til et dominikanerkloster i Sydfrankrig, for det er ikke så meget hans litteratur, der betager hende, men derimod hans liv og person. Ligesom Laxness har Kristný hentet inspiration i de islandske sagaer og den nordiske mytologi. Eksempelvis skriver Laxness i ”Gerpla” (”Kæmpeliv i Nord”, 1955) fra 1952 med en sympatisk humor om to venner, der historisk befinder sig i skellet mellem vikingetid og middelalder.
Kristnýs værker er også, i kraft af deres tematikker, blevet sammenlignet med de skandinaviske kriminalromaner, de såkaldte femikrimier, hvor hovedpersonen er en kvinde. Dét selvom Kristný primært er lyriker og børnebogsforfatter. I dansk litteratur indtager Pia Juuls digtsamling ”Helt i skoven” fra 2005, en særstatus, fordi det er en digtsamling, der ikke ulig ”Drapa”, kredser om en mordgåde.
I et radiointerview har Kristný forklaret, at hun i sin research til ”Drapa” læste flere retsdokumenter fra mordsagen. Kontrasten mellem det smukke juridiske sprog og den brutale gerning var slående. Også den chilenske forfatter Roberto Bolaño har brugt ubegribelige voldshandlinger som inspiration til sit romanværk ”2666” (2004). I romanens femte del ”Forbrydelsernes del” oplister Bolaño de 112 uopklarede mord, der i en årrække i 1990erne blev begået på piger og kvinder i den fiktive, mexicanske grænseby Santa Teresa. Byen og romanens vold, bandeopgør og kriminalitet er inspireret af den virkelige by Ciudad Juárez, hvor der i 1990erne fandt et slags misogynt folkedrab sted