Niels Hav

Niels Hav er født i 1949 og er opvokset ved den danske vestkyst tæt ved byen Lemvig. Som for mange andre forfattere begyndte Havs forfatterdrømme i bøgerne. Han læste for at finde et sprog, der kunne udtrykke, hvordan livet føltes for ham. Men som helt ung drømte han om noget andet: ”Min første store drøm var at blive sømand, som 16-årig gik jeg ombord på et skib på vej til Indien. Det viste sig at være en katastrofe. Jeg flygtede hurtigt (...) Jeg var 16 år, og endelig indså jeg, at jeg var nødt til at vende tilbage til skolebænken og for alvor lære noget. Et afgørende nederlag i min tidlige ungdom.” (Brian Kuhl: Interview med digter og novelleforfatter Niels Hav. Kinabladet 86, 2021).

Inden han blev forfatter på fuld tid, nåede han at have flere jobs blandt andet som sandblæser, og han studerede også teologi ved Aarhus Universitet, dog uden at færdiggøre studiet. På et tidspunkt længtes han efter at komme tættere på kulturlivet i København, og derfor flyttede han i 1978 med sin første kone og deres tre børn til hovedstaden. Følelsen af at være tilflytter, af at være fremmed og have andre tilhørsforhold end i byen fulgte med, og selvom han i dag føler sig hjemme i København, opfatter han ikke sig selv som en urban forfatter. Han siger: ”Jeg kom med helt anderledes erfaringer end de mere urbane digtere. Jeg kan huske, hvilken glæde det var, da jeg første gang stødte på digte af fx Ted Hughes og Seamus Heaney. De skrev i et større felt end den urbane ghetto og på erfaringer med natur og dyr, som jeg med det samme kunne genkende.”

(Sander de Vaan: Poetry is not for wimps. Interview with the Danish author Niels Hav. DIOGEN pro culture magazine, 2019. Egen oversættelse).

Netop følelsen af at være fremmed løber som et tematisk spor i Havs forfatterskab, der blev skudt i gang i 1981 med novellesamlingen ”Afmægtighed forbudt”. Allerede året efter udkom hans første digtsamling ”Glæden sidder i kroppen” (1982), og siden er det blevet til endnu to novellesamlinger og syv digtsamlinger i alt på dansk.

Parallelt med sit arbejde som forfatter har Niels Hav været næstformand for Danske Skønlitterære Forfattere, og han har været med til at stifte en litterær salon i København.

I dag bor Hav på Nørrebro i København sammen med sin nye kone, pianisten Christina Bjørkøe.

”Den iranske sommer” fra 1990 er Niels Havs tredje novellesamling, der består af i alt 15 noveller. Samlingen er inddelt i tre dele. De fem noveller i første del handler om det at skrive eller ikke skrive og om at læse og forsøge at finde en mening i fiktionen, som virkeligheden ikke kan tilbyde. De fire noveller i anden del handler om unge piger, der på hver deres måde kæmper med at finde sig selv. Samlingens sidste fem noveller handler om umulig kærlighed og desillusion.

Fælles for alle novellernes hovedpersoner uanset alder, køn og klasse er en følelse af hjemløshed. Karaktererne er alle faret vild i livet og føler sig fortabte og fremmede i forhold til sig selv og andre. De lever i ægteskaber og familier, har jobs og lever liv, de ikke føler sig hjemme i.

I samlingens første novelle ”Digteren” drømmer jeg-fortælleren for eksempel som ung om at blive digter, men hans liv udvikler sig helt anderledes. Han får succes i byggebranchen, tjener gode penge og får kone og børn. Alligevel slipper han aldrig drømmen om at skrive, men da han endelig forsøger, kan han ikke. Han er blevet fremmed for sin ungdomsdrøm. Således kredser alle noveller tematisk om det tvivlende menneske, om forliste drømme og om identitet, eksistens og kærlighed.

Hav udfolder hele livsforløb og zoomer ind på enkelte begivenheder uden nogensinde at overfortælle en historie. Fortællingerne består altid af enkle handlinger uden indviklede intriger, og Hav skriver med lige dele humor og modløshed om sine desillusionerede karakterer. Dog er tonen mere alvorlig i samlingens anden del, hvor fremmedgørelsen fremstår mere faretruende og skæbnesvanger for de unge piger end for samlingens andre hovedpersoner. Men uanset tone er sproget i alle 15 noveller enkelt og lettilgængeligt.

Novellerne i ”Den iranske sommer” omhandler livets eksistentielle spørgsmål i et enkelt skrevet sprog og uden stor dramatik.