Beslægtede forfatterskaber

Siri Ranva Hjelm Jacobsens debutroman skriver sig ind i migrantlitteraturens historie, og her kan man selvsagt pege på forfattere som Salman Rushdie, V.S. Naipaul, Zadie Smith eller for den sags skyld Yahya Hassan. Men de nordiske eksempler ligger nok mest til højrebenet. Det gælder eksempelvis Iben Mondrups ”Godhavn” (2014) og Maren Uthaugs ”Og sådan blev det” (2013), der begge ligesom ”Ø” fokuserer på kultur og migration imellem de nordiske lande. I ”Godhavn” beskrives en dansk udflytterfamilies liv og hverdag i Grønland set fra børnenes vinkel, og i ”Og sådan blev det” rejser en kvinde til det samiske Nordnorge for at forene sig med sit kulturelle ophav og tage det på sig. Det er ligeledes oplagt at sammenligne med Lisbeth Nebelongs trilogi ”Færø Blues” (2003-14), der via et kærlighedsforhold mellem danske Lida og færøske Kári beskriver forholdet mellem Danmark og Færøerne og livet i Norden fra 1960’erne til i dag.

Også den store færøske digter William Heinesen springer i øjnene, når man læser Siri Ranva Hjelm Jacobsens værker, og han nævnes da også i ”Ø”. Heinesens værker tematiserer Færøernes natur og samfund og er særdeles optaget af myter, som også spiller en særlig rolle i ”Ø”.

I ”Ø” fremstår den nordiske natur som både kulisse og scene for værkets myter, hverdag og længsel, og de smukke og til tider også urovækkende beskrivelser af naturen og dens fænomener giver desuden mindelser om samtidige islandske forfattere som Gyrðir Elíasson – ikke mindst novellesamlingen ”Mellem træerne” – og til Einar Már Guðmundsson.

Naturen er også i den grad i centrum i værket ”Havbrevene”. Her er det oplagt at drage paralleller til klimakritisk litteratur a la Theis Ørntofts ”Digte” (2014), ligesom det er relevant at tænke i baner af Astrida Neimanis’ værk ”Hydrofeminisme” (2018), der betoner, hvordan alle kroppe på planeten er forbundet gennem deres vandede ophav.