Tine Høeg har skabt sin egen stil, som rummer korte tekststykker frem for flydende prosa, og tekststykkerne fungerer som scener. Tine Høeg ønsker ikke selv at sætte en etiket på sin debut ”Nye rejsende” (Ditte Damsgaard: Fremmedelement i kernefamilien. Dagbladet Information, 2016-12-02), og derfor er der heller ingen genrebetegnelse angivet på bogen. På Tine Høegs hjemmeside står debuten beskrevet som en digtroman.
Med få ord kan Tine Høeg få meget til at ske, f.eks. er en ultrakort sætning fuld af længsel og jalousi, når der blot står ”din kones nøgne krop” på en ellers tom side i debuten (s. 57), og teksterne bevæger sig mellem nutid, erindring og drømmescenarier. Teksterne er forskellige længder – nogle er flere sider, andre kun et enkelt ord. Noget af det kan minde om en twitterkorrespondance, og anmelder Solveig Daugaard skrev i Information om ”Nye rejsende”, at ”Slægtskabet med de selvbevidste, kortfattede tekstformer, som fremelskes af sociale medier, er ikke til at tage fejl af.” (Solveig Daugaard: Afsporet voksenliv. Dagbladet Information, 2017-02-04).
Hovedpersonerne i såvel ”Nye rejsende” som ”Tour de chambre” befinder sig et mærkeligt ikke-sted, hvor de er voksne og færdiguddannede, men alligevel ikke helt føler, at de er landet i livet. Voksenlivet og sorgen over at være blevet voksen er vigtige temaer i Tine Høegs forfatterskab. Voksenlivet er proppet med forventninger – både fra Tine Høegs hovedpersoner selv, og fra samfundet, personificeret ved for eksempel søsteren i ”Nye rejsende” med sit bryllup og perfekte liv, forklarer forfatteren: ”Når man nærmer sig de 30, er der en samfundsmæssig forventning om, at man er voksen: Man skal indtræde på arbejdsmarkedet, man skal stifte familie, man skal have styr på tingene. Min hovedperson kan ikke leve op til de krav, hun vakler og kan ikke finde fodfæste.” (Anna Johansen: Det afklarede lykkeland findes ikke. Samlerens bogklub, april 2017). Tine Høeg giver i sit forfatterskab stemme til det uperfekte og den part, der ikke lever op til disse forventninger, og som tvivler og fejler.
I Tine Høegs debutroman er det blandt andet begæret, der spænder ben for at leve op til samfundets forventninger. ”Men der er også noget trodsigt i at give efter for det, en modvilje mod de faste strukturer. Hun står i en på samme tid længselsfuld og aggressiv position,” fortæller Tine Høeg (Anna Johansen: Det afklarede lykkeland findes ikke. Samlerens bogklub, april 2017). På den måde er kvinderoller også et centralt tema, ligesom den bidende længsel som livsvilkår er hovedtematik. Længsel efter kærlighed, efter at lande et bestemt sted i livet eller være et ubekymret barn igen.