Statue af Homer
Foto: David Parker

Homer

cand.mag. Louise Rosengreen, april 2021.
Top image group
Statue af Homer
Foto: David Parker

De oldgræske eposser ”Iliaden” og ”Odysséen” er den europæiske litteraturhistories ældst bevarede værker. De dramatiske fortællinger om krigsførelse, tvekampe, skibsfart, heroiske konger og ikke mindst de smukke, stærke, men utilregnelige guder fascinerer stadig i dag i en grad, så de både er en fast del af pensum i gymnasiernes oldtidskundskab og inspiration til Hollywood-film. Og så er spørgsmålet om, hvordan de to episke digte blev til, deres særlige stilistiske træk og identiteten på den Homer, hvis navn knyttes til værkerne, stadig til diskussion.

47473659

 

 

Blå bog 

Født: Uvist.

Død: Uvist.

Uddannelse: Ukendt.

Debut: Iliaden, ca. 700 f.Kr.

Seneste udgivelse: Homers Odyssé. Gyldendal, 2002. (Οδύσσεια, ca. 675 f.Kr.). Oversætter: Otto Steen Due.

Inspiration: Græsk mytologi/den mykenske sagnkreds.

Genre: Lyrik.

 

 

Everything you need to know to read Homer's ”Odyssey” - Jill Dash. TED-Ed, 2017.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Dersom da dette er det der er kært for de salige guder:/ at den forslagne Odysses omsider skal nå sit hjemland,/ da må vi sende dit bud, den mægtige dræber af Argos,/ Hermes af sted til Ogygias ø for straks at forkynde/ nymfen med de liflige lokker at det er din faste beslutning/ at den tålmodige helt Odysses skal hjem med det samme.”
”Homers Odyssé”, s. 11.

Det eneste, der med sikkerhed kan siges om Homer, er, at det er svært at sige noget med sikkerhed. For egentlig vides der meget lidt om, hvem eller hvad det græske digternavn Homer dækker over. Navnet bruges til at betegne den eller dem, der har skrevet to af de mest kendte litterære værker fra den græske oldtid: ”Iliaden” og ”Odysséen”. De to eposser regnes for de første værker i den europæiske litteraturhistorie. I oldtiden mente man, at det var Homer, der havde skrevet dem, men op gennem historien har det været diskuteret, hvem Homer var, og om han overhovedet var en konkret, historisk person. Det sidste forkastede den italienske historiker og filosof Giambattista Vico i 1730. Han mente i stedet, at navnet Homer dækkede over det græske folks historie, som den var blevet fortolket af deres skjalde, de såkaldte rapsoder.

Da ”Iliaden” og ”Odysséen” omhandler den trojanske krig i den græske bronzealder, har nogle påpeget, at Homer må have levet enten samtidig eller i perioden derefter. Men da man heller ikke kan datere krigen eksakt, er man nødsaget til også at tage det med forbehold. I dag mener de fleste, at Homers værker er skrevet i ca. 700 år f.Kr., at ”Iliaden” er nedskrevet først, og at ”Odysséen” er skrevet ca. 20-30 år efter, og dermed er den yngste af de to.

Det har hersket en forestilling om, at Homer var blind. Der har også hersket uenighed om, hvor Homer kom fra. Flere græske byer og øer har ønsket at tage æren for at være hans fødested. F.eks. øen Chios, hvor beboerne mente at være efterkommere af Homer.

Nogle mener, at Homer var den første skriftlige digter, der selv nedskrev sine vers. Andre, at han var en sen mundtlig digter, der reciterede sine sange, som andre så nedskrev. Mange studier i de to værker har medført, at flere har påpeget, at værkernes stilistiske forskelle kunne tyde på, at de ikke har den samme afsender. Denne århundrede lange diskussion bliver kaldt ”det homeriske spørgsmål”. På den ene side står unitarerne, der mener, at Homer var én person, der står bag begge værker, mens analytikerne mener, at ”Iliaden” og ”Odysséen” må være flere menneskers værk.

I 1920’erne samarbejdede den amerikanske filolog Milman Parry med nogle jugoslaviske folkemindesamlere, hvilket førte til at Parry kombinerede teorierne ved at påpege, at værkerne både var mundtligt fremført af en analfabetisk sanger og nedskrevet ved diktat af nogle andre. Og som den danske professor og oversætter Otto Steen Due skriver i indledningen til sin ”Ledsager til Homers Iliaden”: ”Dermed kunne det Homeriske spørgsmål så erklæres løst: Homer var én, nemlig den der dikterede i Athen, og han var mange, da han byggede på en flere hundrede gammel tradition.” (Otto Steen Due: Ledsager til Iliaden, s. 11).

Iliaden

”Tavst gik Achaierne frem over sletten og fnyste af kampmod,/ alle besluttede på at forsvare hinanden i striden./ Som når en søndenvind lægger en tåge hen over bjerge.”
”Homers Iliade”, tredje sang, s. 61.

Forhistorien til Iliás” (ca. 700 f.Kr.), her citeret efter Otto Steen Dues oversættelse ”Homers Iliade” (1999), er myten ”Paris’ dom”. Den lyder på, at den troiske kongesøn Paris bliver bedt om at afgøre en skønhedskonkurrence mellem de tre gudinder Here, Athene og Afrodite. Han vælger at lade kærlighedsgudinden Afrodite vinde, da hun har lovet ham verdens dejligste kvinde, Helene, selvom hun allerede er gift med den spartanske konge Menelaos. Så Paris må stjæle hende med hjem til byen Troja, der i dag ligger i Tyrkiet, men på ”Iliadens” tid var en del af Grækenland. ”Paris’ dom” er årsagen til den ca. 10 år lange krig mellem grækerne (der også kaldes archaierne) og indbyggere i byen Troja. Ved ”Iliadens” begyndelse nærmer krigen sig sin afslutning. Den fungerer som en kulisse for historien, der forløber over omtrent 50 dage, og hvis temaer anslås i proømiet, dvs. indledningen: den græske hærfører Achilleus’ vrede, samt om de græske guder; deres vilje og evne til at forblænde menneskene.

47473608

Da Menelaos’ storebror, den mægtige Agamemnon, fratager den græske hærfører Achilleus en kvinde, han har fået i krigsbytte, bliver Achilleus så vred, at han melder sig ud af krigen. Selv da grækerne føler, at de er ved at tabe, fordi Zeus bakker troerne op ved at sende lyn og stormvinde mod dem, og den trojanske krigshelt Hektor slår talløse grækere ihjel, nægter Achilleus at komme Agamemnon til undsætning. Først da Hektor slår Achilleus’ bedste ven, våbenbror og elsker Patroklos ihjel, går Achilleus ind i kampen og dræber Hektor.

Handlingen udspiller sig blandt konger, fyrster og helte, hvis magt og ære aldrig er til diskussion. Over dem findes kun guderne, der følger slagenes gang fra deres bolig på Olympen, når ikke de blander sig ved at opildne krigerne til dåd.

Mændene kæmper med spyd, sværd og lanser, kaster med kampesten eller skyder med pile fra deres stridsvogne. Det beskrives i detaljer, hvordan de såres eller spiddes, så deres kroppe spjætter. Mange mænd introduceres, kort inden de falder i kamp, men ”Iliaden” skildrer døden på slagmarken som en heroisk bedrift. De er krigshelte, og deres mod til at kæmpe den brutale krig, selv når de er i undertal, er en pointe. For mod er den største styrke og magtens hemmelighed, som helten Diomedes siger til Agamemnon, da Agamemnon har mistet modet og taler til sine styrker om at drage hjem.