Genrer og tematikker

I lighed med flere andre kinesiske forfattere, som oversættes til de europæiske sprog, læses Yu Hua i hovedsagen som en forfatter, der beskæftiger sig indgående og kritisk med kinesisk historie og nutidige samfundsforhold. Med andre ord er den nutidige kinesiske forfatter oftest interessant i en vestlig sammenhæng, hvis han eller hun er systemkritiker, dissident og i klammeri med myndighederne.

Yu Hua er som sagt ingen undtagelse, og hans bøgers afsøgning af det enkelte individ, der bliver knust under forskellige regimer og ideologier, har heller ikke været den kinesiske statscensurs yndlingslæsning.

Dog er Yu Hua meget mere end en hudfletter af samfundsforhold, og hans bøger åbner op mod mange andre horisonter end den rent politiske. Grundlæggende er fortællingen og fortællekunsten altid i højsædet. Hua har bevæget sig fra eksperimenterende prosa til en ligefrem fortællestil, der især kommer til udtryk i ”At leve” og ”Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod”. Disse romaner er fast forankrede i historiens omskiftelighed, men fælles for dem er, at det enkelte menneskes lidelser og indre konflikter er i fokus. Historien kommer altså til udtryk gennem den jævne mands sorger og glæder. Politisk er denne form dog også i det enkle forhold, at den store, officielle historie forlades til fordel for en mere nær og sanselig udlægning af de store begivenheder i kinesisk historie.

Det måske vigtigste og mest gennemgående tema hos Yu Hua er samspillet og sammenstødet mellem modernitet og tradition, mellem det nye og det gamle. Det kinesiske samfund har gennemgået ufattelige omvæltninger på kort tid og er gået fra bondesamfund til specialiseret og urban markedsøkonomi på blot et par årtier. Sådanne spring foregår aldrig uden konflikter mellem det nye og det gamle, og Yu Huas romanpersoner bærer alle denne konflikt i sig på den ene eller den anden måde. Hans bøger er i særlig grad optaget af det, der varer ved, når forandringens vinde blæser. De nærmenneskelige relationer, familien, kærligheden, sorgen; de eksistentielle og evige kategorier.