Identitet og tilhørsforhold er et gennemgående tema i Sofie Jamas forfatterskab. I ”Et andet menneske, et andet liv” er Baraka så ivrig efter at slippe fri af sine somaliske rødder, at hun flygter fra sin familie og skifter navn til Maria. På samme måde har den jødiske Esther et halvt århundrede tidligere skiftet identitet til danske Rosa. Frigjort fra de fordomme, der følger med at være flygtning, jøde, somalier, muslim, oplever de begge en ny form for frihed. Men fortiden haler ind på dem, og de begynder at søge tilbage til deres rødder.
Religion spiller her en rolle som identitetsmarkør, og det kommer blandt andet til udtryk i Baraka og hendes mors omskiftelige forhold til de islamiske leveregler. Efter ankomsten til Danmark begynder Baraka, til sin mors fortrydelse, at bære niqab og besøge den lokale moske. Siden smider hun niqaben, nu også til morens fortrydelse. Religionen går således fra at være noget, Baraka søger tilflugt i og gemmer sig bag, til noget, hun flygter fra.
”Et andet menneske, et andet liv” er ikke selvbiografisk men trækker alligevel på Sofie Jamas egne erfaringer. I et interview med Politiken reflekterer hun over, hvad det betyder at flygte fra sin fortid: ”Det har sine omkostninger at fjerne sin fortid. Man bliver fremmed over for hinanden, og man bliver fremmedgjort. Jeg var blevet til noget andet, men du kan ikke fjerne fortiden. Jo mere du prøver at vaske den af, jo mere bliver du klistret til – ligesom med tjære eller honning. Jeg kæmpede imod i mange år, indtil jeg indså det. Så blev jeg et helt menneske.” (Bo Søndergaard: Sofie Jama tog sin krop og sit liv tilbage. Politiken, 2019-01-12).
Jamas debut behandler også den aktuelle situation med flygtninge i Danmark og Europa, men her fortalt fra flygtningens synsvinkel. Om dette fortællermæssige valg har Sofie Jama sagt: ”For mig har det været vigtigt at fange og fortælle historier fra flygtningeperspektivet, dem vi ikke taler om og ikke ved, hvem er. De bliver måske omtalt som tal, en trussel, en byrde, men vi ved egentlig ikke, hvem de er. Men hvis vi nu tager det her menneske op til overfladen, hvor det kan fortælle sin historie, så skaber det også empati hos læseren.” (Michelle From Hoxer: Sofie vil gøre op med tabu: 'Omskårede kvinder kan også have lyst til sex'. DR, 2019-01-18).
Den kvindelige seksualitet er ligeledes central både i ”Et andet menneske, et andet liv” og i ”Den nordiske mands hævn”. Især den muslimske kvindes seksualitet beskrives gennem både Baraka og Sara. Baraka er omskåret, sådan som det er skik i Somalia, men omskæringen, der skulle dæmpe hendes seksuelle lyster, har ikke den tilsigtede effekt, og romanen igennem oplever hun en stor seksuel lyst præcis som Sara i ”Den nordiske mands hævn”. Om den omskårne og muslimske kvindes seksualitet siger Sofie Jama: ”Jeg har researchet rigtig, rigtig meget, og der findes kun litteratur om omskæring, der fortæller, hvor forfærdeligt det er, og alt er lukket og slukket. Men det andet findes også, så det er bare for at skabe nuancer, jeg skriver om det.” (Michelle From Hoxer: Sofie vil gøre op med tabu: 'Omskårede kvinder kan også have lyst til sex'. DR, 2019-01-18).