
I november, når det er allermørkest her i Norden, tænder vi et lys og læser en bog. Det er konceptet i Nordisk Litteraturuge, hvor den samme nordiske litteratur læses op samtidigt i hele Norden.
61793704
Årets tema er JUL I NORDEN. De allerfleste vil mærke en følelse af forventning, når de hører ordet «jul»: Varme, stemning og samvær. Ensomhed, sorg, og at føle sig udenfor. Nisser, julemad og gaver. Selve ordet «jul» kommer fra det norrøne ord «jól», som var navnet på den store nordiske midvinterfest, hvor man markerede vintersolhverv. Mens man i kristen tro forbinder julen med Jesu fødsel, mente man i gammel folketro, at underjordiske væsener vågnede til live juleaften. Måske er det denne mystik, og al forventningen, som gør julen til et spændende tema i litteraturen? For uanset om man fejrer jul eller ej, er ingenting som sædvanligt i Norden, når kalenderen nærmer sig slutningen af december.
Foreningerne Norden står bag projektet, som vil sprede og manifestere højtlæsning, nordisk litteratur og nordisk fortælletradition.
SE FORFATTERWEBS BOGLISTE PÅ LÆSEKOMPAS.DK:
Jul i Norden