Kathrine Kressmann Taylor

cand.mag. Anne Vindum, januar 2022.
Top image group

Indledning

Den amerikanske forfatter Kathrine Kressmann Taylor skrev i 1938 den skelsættende brevroman “Adressaten ubekendt” om de to tyske venner Max og Martin, der udfordres af den gryende nazisme i Tyskland. Med et næsten profetisk blik for, hvad der var på vej, har Taylor skildret den hyldest til fremskridtet og troen på folkeforføreren, som prægede Tyskland i 1930’erne, men også den tilsidesættelse af medmenneskeligheden, af jøder og af alle anderledestænkende, der tegnede samtiden. Hendes bog er et ildevarslende billede på, hvad der sker, når man deler mennesker op i dem og os, og derfor ikke mindre aktuel i dag.

23402009

 

 

Blå bog

Født: 19. august 1903, Portland, Oregon, USA.

Død: 14. juli 1996, Hennepin County, Minnesota, USA.

Uddannelse: University of Oregon, 1924.

Debut: Address unknown, 1938.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste danske udgivelse: Adressaten ubekendt. Viva, 2001. (Address unknown, 1938). Oversat af Per Vadmand.

 

 

 

 

Adressaten ubekendt, opført som skuespil på Det Kongelige Teater, august 2019.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Manden er som et elektrisk stød, stærk, som kun en stor taler og fanatiker kan være. Men jeg spørger mig selv, om han er helt normal. Hans brunskjortetropper er ren pøbel. De plyndrer og er begyndt på grimme jødeforfølgelser. Men det er muligvis småting, lidt skum på overfladen, når en stor bevægelse koger op.”

”Adressaten ubekendt”

Kathrine Kressmann Taylor blev født i Portland i den amerikanske delstat Oregon i 1903 af forældrene Charles August Kressmann og Susan Starr Kressmann. Allerede som barn holdt hun af at skrive, og som 9-årig vandt hun sin første skrivekonkurrence. Da hun som 17-årig blev indskrevet på University of Oregon var det for at læse engelsk litteratur og journalistik. Under studietiden var hun med på redaktionen på universitetsavisen og skrev et teaterstykke, der blev opført af studerende. Efter sin studietid flyttede hun i 1924 til San Francisco, hvor hun arbejdede som tekstforfatter i reklamebranchen.

I 1928 giftede hun sig med Elliott Taylor, der ejede et reklamebureau. Sammen flyttede de i 1938 til New York, hvor brevromanen “Address Unknown” så dagens lys, da den udkom i Story Magazine. Magasinredaktøren var sammen med Kathrines mand blevet enig om, at historien var for stærk til at udkomme under en kvindes navn, så den blev udgivet under navnet Kressmann Taylor med fornavnet udeladt. Det blev det navn, som hun brugte professionelt resten af sit liv. I 1939 udkom historien for første gang som bog, og den blev oversat til flere sprog. Den hollandske udgave blev konfiskeret af nazisterne, mens den tyske udgave blev udgivet i Moskva. Bogen blev forbudt i Tyskland og først udgivet så sent som i 2001 – i øvrigt samme år som den første danske oversættelse.

Nazisme var også tema i Kathrine Kressmann Taylors næste bog, “Until that Day” fra 1942, der bygger på historien om den tyske præst Leopold Bernhard, der søgte asyl i USA efter religiøs forfølgelse fra nazisterne i Tyskland.

Fra 1947 og til hun gik på pension i 1966 underviste Taylor i journalistik og kreativ skrivning ved Gettysburg College i Pennsylvania. Elliott Taylor døde i 1953, og i 1967 giftede Kathrine Kressmann Taylor sig med den amerikanske kunstner John Rood. Sammen boede de skiftevis i Minneapolis i USA og Val de Pesa uden for Firenze.

I 1995 blev “Adressaten ubekendt” genudgivet for at markere 50-året for koncentrationslejrenes ophør. Historien blev filmatiseret i 1944 og er opført på teatre verden over – også i Danmark på Det Kongelige Teater i 2019, hvor Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen gav krop til Max og Martin.

Helt frem til sin død i 1996 rejste Kathrine Kressmann Taylor rundt og gav interviews og signerede bøger.

Adressaten ubekendt

”En mørk forudanelse har grebet mig. Jeg skrev til Griselle, så snart jeg vidste, hun var i Berlin, og hun svarede kort. Prøverne gik strålende; stykket skulle snart have premiere. Mit andet brev var mere opmuntring end advarsel, og det er kommet uåbnet retur, kun mærket adressaten ubekendt (Adressant Unbekannt). Hvilket mørke, disse ord rummer!”

”Adressaten ubekendt”

I 1938 udgav Kathrine Kressmann Taylor den lille brevroman “Address unknown” (“Adressaten ubekendt”, 2001), der er en brevveksling mellem de to tyske venner Max Eisenstein og Martin Schulse, som i en årrække har boet i USA og haft et galleri sammen. Nu er Martin flyttet tilbage til München i Tyskland med sin familie, mens Max står for galleriet i San Francisco.

Korrespondancen åbner kærligt mellem de to venner, der savner og respekterer hinanden. Martin bliver dog hurtigt optaget af de nye strømninger i Tyskland, der her i 1932 er et fattigt og forarmet land. En ny fører er kommet til, en handlingens mand, og Martin nærer store forventninger til denne Adolf Hitler. Max er jøde og undrer sig over vennens begejstring over føreren, og mens Max hurtigt øjner farerne ved den tyske bevægelse, tænker den ariske Martin mere ideologisk: Store bevægelser må ofre noget undervejs, og så kan man ikke tænke i menneskeliv.

Martins breve skildrer den ukuelige fremtidstro, Hitler indgød det slidte tyske folk. Han var en mand med visioner og drømme om et bedre rige, og Martins umiddelbare skepsis bliver på kort tid forvandlet til en ensidig tro på fremtiden, bevægelsen, folket. Max er bekymret på sit folks vegne og endnu mere på sin skuespillersøster Griselles vegne, da hun søger mod teateret i Berlin.

23402009

På et tidspunkt beder Martin Max om at stoppe korrespondancen, da han er bange for at miste sin officielle position og udsætte sin familie for fare, hvis nogen opdager, at han er ven med en jøde. Romanens dramatiske klimaks indtræffer, da Griselle under sin flugt opsøger Martin for at få hjælp, og han afviser hende med den værst tænkelige konsekvens. Martin retfærdiggør sin handling ved at henvise til sin egen sikkerhed, og det får Max til at iværksætte en snedigt udtænkt hævnakt. Venskabet holdt ikke til de ideologiske udfordringer.

Brevene er dateret fra november 1932 til marts 1934 og indvarsler Hitlers regeringsår og folkeforførelse. Martins bratte holdningsskifte sker over et par måneder, og hans iver efter at være en del af denne fremtidsdyrkelse virker næsten vanvittig. Fra den anden side af Atlanten kan Max med klarsyn og sorg se sin ven forsvinde ind i nazismens jerngreb.

Genrer og tematikker

”Adressaten ubekendt” er en brevroman, hvor de to karakterer Max og Martin sender breve til hinanden. I den første del af romanen skiftes de to til at skrive, men til slut er der ubalance i brevstrømmen, da Martin ikke længere vil holde kontakten til Max. I en brevroman udtrykkes holdning og intention kun gennem karaktererne, hvorfor fortælleren kan holde sig selv ude af syne. Der er meget udeladt af fortællingen, da vi kun hører om mændenes liv i det, de vælger at fortælle i brevene, men Taylor doserer information og følelser så nøjagtigt, at det menneskelige drama fremstår dirrende og højspændt.

Romanen er et tidsbillede på den internationale tilstand i 1932. Tyskland er tyndslidt efter 1. Verdenskrig, og da en handlingsorienteret og folkeforførende kansler kommer til magten, skiftes mismod ud med fremtidstro. Ud fra Martins optegnelser er denne folkelige bevægelse mod nye tider vigtigere end de etiske og moralske overvejelser om dens metode og menneskesyn. Vi ser nazismens opkomst indefra og mærker et menneskes oprigtige begejstring for den. Samtidig ser vi den udefra gennem Max, der stiller kritiske, moralske og oprigtigt undrende spørgsmål til både nazismen og sin vens ankeløse annektering af den.

Racerenhed, slægtsskab med nordiske guder, jødehad og en hyldest af liv og ungdom bliver billedet på den fremherskende ideologi i Tyskland. Det er voldsomt at læse, hvor hurtigt og nemt Martin bliver forført. Og med tanke på, at bogen udkom i 1938, udviser Taylor et knivskarpt klarsyn om de psykologiske mekanismer, der på det tidspunkt var i spil i Tyskland.

Selv har Katrine Kressmann Taylor fortalt, hvordan værket demonstrerer, hvordan ”vold og intolerance avler vold og intolerance” (i ”The Woman Who Jolted America” 14, Pittsburgh’s This Week magazine. Her oversat og citeret efter Catherine Perry: Guide to the Kathrine Kressmann Taylor (Rood) papers. Gettysburg College, Musselman Library Special Collections, juli 2007).

”Adressaten ubekendt” stiller i det hele taget eviggyldige spørgsmål som: Hvordan bliver et godt menneske et dårligt menneske? Hvad kan et menneske stille op mod en stat? Hvad kan et venskab holde til? Er ideologi stærkere end venskab og kærlighed?

Den dehumanisering, som Martin bliver repræsentant for, peger på farerne ved at dele verden op i dem og os, og romanen illustrerer, hvor hurtigt (identitets-)politik kan polarisere mennesker, særligt hvis udgangspunktet er noget med blod og race og folket. Følger man Martins forandring, kan man se skitsen af fascismens udviklingstrin: hyldest af lederen, gruppetænkning, overvågning og forventningen om, at mænd handler som mænd.

Beslægtede forfatterskaber

Det, der adskiller Kathrine Kressmann Taylor fra mange andre forfattere, der har skrevet om nazismen er, at hun skriver midt i det, og altså ikke fra en tilbageskuende og reflekterende position, hvor den efterfølgende historie er kendt. Hun skriver næsten profetisk om, hvad der er på vej, mens det sker. Ikke mange andre amerikanske forfattere har skrevet om Hitlers vej til magten, mens den stod på.

I 1934 skrev den danske forfatter Harald Raage romanen “Svamp”, der giver udtryk for fascistiske sympatier.

I norske Kjartan Fløgstads roman “Den yderste grænse” (2011) følger man i en periode fra 1930’ernes Tyskland, okkupationen i Norge og årene op gennem århundredet den tyske nazist Otto Nebelung og den norske efterretningsagent Alf Mayen. Fløgstad anfører, hvordan nazismen ikke kun blev bejaet af den kulturelle elite, men endda blev båret frem af den akademiske overklasse, og hvordan det at være midt i naziårene kunne føles som en rus. I et interview om romanen henviser han bl.a. til den nazistiske tankegang om, ”At gøre dette er forfærdeligt, men nødvendigt” (Karen Syberg: ’Kun de bedste kan myrde løs uden at tage skade. Information, 2011-10-28), som også har tag i Martin i “Adressaten ubekendt”.

I en mere løssluppen, men dog alvorlig, boldgade finder man svenske Carl-Henning Wijkmarks roman “Jægerne på Karinhall” (1972), der har et selvfejrende orgie på Hermann Görings jagtslot som omdrejningspunkt. Med faktiske karakterer fyrer Wijkmark op under en tøjlesløs og skruppelløs nazistisk jagtfest i 1936 kort før De Olympiske Lege i Berlin.

Brevromangenren kan dateres tilbage til 1684-87, hvor Aphra Behns trilogi “Love-Letters between a Noble-Man and his Sister” angives som den første af sin art. Af kendte brevromaner kan nævnes Goethes “Den unge Werthers lidelser” (1774), Mary Shelleys “Frankenstein” (1818) og i dansk kontekst Thomasine Gyllembourgs “Familien Polonius” (1827) og Ingeborg Stuckenbergs “Korte Breve fra en lang Rejse” (udgivet 1986). I nyere tid f.eks. Jakob Ejersbo og Morten Alsingers “Fuga” (1998) og Siri Ranva Hjelm Jacobsens “Havbrevene” (2018), hvor Atlanterhavet skriver breve med Middelhavet.

Bibliografi

Roman

Taylor, Kathrine Kressmann: Adressaten ubekendt. Viva, 2001. (Address unknown, 1938). Oversat af Per Vadmand.

Kilder citeret i portrættet

Gettysburg College, Musselman Library Special Collections, juli 2007.