Fejring af dronning Margrethes 79 års fødselsdag i 2019.
Fejring af dronning Margrethes 79 års fødselsdag i 2019.
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Kongehuset

Redaktionen, 2020.
Top image group
Fejring af dronning Margrethes 79 års fødselsdag i 2019.
Fejring af dronning Margrethes 79 års fødselsdag i 2019.
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

 

Den 16. april 2020 fylder dronning Margrethe 80 år, og selvom al fejring er blevet aflyst på grund af coronakrisen, fejrer vi på Forfatterweb hendes fødselsdag med en velanrettet liste af bøger, hvor det danske kongehus og dets dronninger, konger, prinser og prinsesser på hver deres måde sniger sig ind.

 

Prins på tegneserie

Karoline Stjernfelt fortæller i sin grafiske roman-trilogi ”I morgen bliver bedre” om dramaet mellem kong Christian 7., livlægen Struensee og dronning Caroline Mathilde. I første del, ”Kongen”, er vi med, da Christian 7. og Caroline Mathilde møder hinanden for første gang. Den manglende kemi mellem den kommende dronning og Christian 7. understreges med billedruder tømt for dialog, hvor de to sidder og iagttager hinanden genert, og de afbildes med hver deres karakteristiske næse.

 

Typisk dansk

I digtsamlingen ”Vi danskere” fra 2010 går Henrik Nordbrandt i kødet på den danske identitet og selvfølelse. I digtet ”Kongehuset er en rigtig god forretning” går han sarkastisk til den udbredte forståelse af, at kongehuset er en essentiel del af det at være dansk: ”Det danske kongehus er så fint. / Og så er det billigt. / Det er meget billigere end en præsident / siger dets tilhængere / og naturligvis meget, meget finere. / Så det kan betale sig at have et kongehus. / Derfor er det også typisk dansk.”

 

Kongens kvinder

I den historiske roman ”Kongens kvinder” fra 2013 fortæller Maria Helleberg historierne om Christian 4.’s mange kvinder: kongens ven Ellen Marsvin, der med en god forretningssans gifter sig til store godser, Ellens datter Kirsten Munk, der bliver kongens elskerinde og føder ham 12 børn, samt Kirstens kammerpige Vibeke Kruse, der lever med kongen i hans sidste år.

 

Krimidronningen om eksdronningen

Inden Sara Blædel blev Danmarks krimidronning, skrev hun i 2000 bogen ”Anne-Marie: Dronning uden rige” om Dronningens lillesøsters dramatiske livshistorie. I en ung alder giftede prinsesse Anne-Marie sig med den græske kronprins Konstantin, men efter kun tre år i Grækenland måtte de flygte fra landet efter et militærkup. De levede i eksil frem til 1973, hvor de officielt blev afsat som statsoverhoveder.

 

Royalt brændstof

Yahya Hassan kom på alles læber i 2013, da han udgav sin digtdebut, hvor han giver et skarpt og vredt samfundsportræt med særligt udgangspunkt i sin egen ghettoopvækst. I 2019 udgav han en længe ventet nummer to, hvor også Dronningen og den nu afdøde prinsgemal, Prins Henrik, bliver en del af det danske samfundsstof, der er brændstof i hans digte: ”PRINSGEMALEN BAR SIN VOM MED SAMME STOLTHED / SOM DRONNINGEN BÆRER SIN BARM / HELE VEJEN NED I GRAVEN”.

 

Danmark med tømmermænd

”Alt hvad der står i denne bog er løgn og forbandet digt”, skriver Klaus Rifbjerg i efterskriftet til sin satiriske roman ”Marts 1970” fra 1970, hvor han gendigter forskellige kendte personers liv, herunder også nogle af sine forfatterkollegers. I denne alternative skildring af et Danmark, der vågner op med tømmermænd, er Dronningen – den dengang unge Prinsesse Margrethe – blevet forelsket i den svenske statsminister Olof Palme og er sin mand, Prins Henrik, utro.

 

Kongemord i laden

Historikerne er enige om, at det var Marsk Stig, der slog kong Erik Klipping ihjel i Finderup lade i 1286, men i ”Festen for Cæcilie” fra 1979 digter Ebbe Kløvedal Reich videre på historien. For hvad hvis det faktisk var Vatikanet i Rom, der ville af med den unge konge for at forhindre, at han indførte en demokratisk styreform i Danmark? Udover at indsætte Danmark i en europæisk kontekst giver romanen igennem krokonen Abelone og smedelærlingen Erik et indblik i dagligdagen i middelalderen.

 

Drømmen om Billedbladets forside

Kronprins Frederik går igen i Lone Hørslevs digte. Han interesserer hende, har hun sagt i et interview, fordi han er en blanding af moderne maskulin myte og eventyrfigur. I digtsamlingen ”Ærgerligt, ærgerligt” fra 2003 overvejer jeg’et, hvad hun ville sige, hvis Billedbladet ringede til hende i stedet for til Kronprinsen. Han er symbolet på at undslippe det virkelige livs kompleksitet og i stedet leve en triviel drøm som kendis.

 

Artikel type
News Item