karen blixen
Foto: Ivar Faurskov Myrhøj / Scanpix

Kvindelige fyrtårne

Redaktionen
Top image group
karen blixen
Foto: Ivar Faurskov Myrhøj / Scanpix

Vi vil gerne hylde de kvindelige fyrtårne, der med deres værker og insisteren på at skrive skønlitteratur, har sat enestående spor i litteraturhistorien.

Når man læser i litteraturhistoriske oversigtsværker, ser det ud til at der stort set kun findes mandlige forfattere. Historisk set har kun et fåtal kvindelige forfattere været en del af kanon.

eReolen kan man i februar også læse om kvindeliv og kvinder i litteraturen, og på Litteratursiden om kvindelige fyrtårne.

Sylvia Plath

Trods sit korte liv er Sylvia Plath blevet stående som en af det tyvende århundredes største kvindelige forfattere. I sin stærkt selvbiografiske roman ”Glasklokken” skildrer hun med lyrisk sans en ung kvindes mentale sammenbrud og indlæggelse på et psykiatrisk hospital. Samtidig skildrer hun vanskeligheden ved at være kvinde i 1950’ernes patriarkalske USA.

Amalie Skram

Den norskfødte forfatter Amalie Skram levede og skrev sine bøger i slutningen af 1800-tallet og hendes harcelerende beskrivelser af fattiges, kvinders og de psykisk syges situation er skånselsløse. I debutromanen ”Constance Ring” fra 1885 skildres ægteskabet i et overklassemiljø som et helvede for kvinden, og der var passager i bogen, som forlaget nægtede at udgive.

Gertrude Stein

Den amerikanske kritiker, kunstsamler og forfatter Gertrude Stein betragtede sig selv som et geni, selvom hun længe havde svært ved at få udgivet sin litteratur. ”Rose er en rose er en rose” er nok Steins mest kendte vers, idet det opsummerer hendes særlige poetik. Hos Stein er en gentagelse ikke lig med at sige det samme to gange, da det enkelte ord vil skabe nye betydninger for hver gang, det gentages. I dag anses Gertrude Stein for en af foregangskvinderne for den modernistiske litteratur, og hun dyrkes ligeledes som et lesbisk ikon.

Sigrid Undset

Norske Sigrid Undset var en af Nordens store reaktionære forfattere i det 20. århundrede. Hendes dybe utilfredshed med sin egen tid og hendes kritiske analyse af mange af dens fænomener og yndlingsideer viste sig at blive kunstnerisk frugtbar og frembragte blandt andre den store historiske roman ”Kristin Lavransdatter”, som indbragte hende Nobelprisen i 1928.

Virginia Woolf

Virginia Woolf er en af de centrale forfattere i udviklingen af den narrative teknik ”stream of consciousness”, der har særligt fokus på romankarakterernes indre tanke- og følelsesliv. Med sin virtuose brug af denne stil giver hun læseren en fornemmelse af selv at kunne se, høre og føle de beskrevne indtryk. Værker som ”Mrs. Dalloway” fra 1925 og ”To the Lighthouse” fra 1927 betragtes som nogle af modernismens hovedværker. Ud over sine litterære eksperimenter er Woolf kendt for sin systemkritik og især for sin kritik af kvindernes forhold.

Jane Austen

Mens den industrielle revolution forvandlede England, skrev Jane Austen sine romaner, der stort set alle handler om kærlighedens veje og vildveje. De elskende får hinanden og må formodes at leve lykkeligt til deres dages ende. Hvorfor kan netop Jane Austen nå vor tids læsere over en kløft på 200 år? Hun skildrer almengyldige, menneskelige relationer med munterhed, satire og ironi, og hendes replikkunst, personkarakteristikker og elegante sprog taler stadig til os.

Simone de Beauvoir

Franske Simone de Beauvoir har skrevet feministiske, eksistentialistiske værker. Hun har ikke bare skabt litteratur – hun har i sjælden grad skabt sine egne normer, sin egen moral, sit liv, sig selv. Hun er det levende eksempel på den filosofi, eksistentialismen, som både hun og livsvennen Jean-Paul Sartre bekendte sig til. Den går ud fra, at Gud er død, og mennesket derfor ene og dømt til frihed til at vælge. Alle Simone de Beauvoirs bøger er udsprunget af denne livsholdning.

Karen Blixen

Karen Blixens værker bærer præg af en mundtlig fortælletradition, og sproget er gammeldags, farverigt og flyder over af billeder og symboler. Forfatterskabet er fyldt med referencer til verdenslitteraturen, og temaerne centrerer sig om liv, kunst, kærlighed, skæbne og identitet. Fortællingerne er ofte henlagt til 1700- og 1800-tallet i eksotiske miljøer og eventyruniverser, som det blandt andet ses i debutsamlingen “Syv fantastiske Fortællinger”. Mest kendt er nok erindringsværket “Den afrikanske Farm”, som i 1985 blev filmatiseret af Sydney Pollack.

Marie Bregendahl

Marie Bregendahl kunne som få skildre det landlige hverdagslivs sorger og lykkestunder med en blanding af rå realisme og et overraskende moderne blik for menneskesindets pludselige omslag. I gennembrudsværket ”En Dødsnat” fra 1912 forenes folkelig samtidsskildring med en dirrende fastholdelse af skæbnestundens tyngde. Den sociale indignation lurer lige under overfladen i forfatterindens noveller og romaner, hvor blikket rettes mod de unge kvindehænders utrættelige slid i hjemmet, den forarmede skrædder i sygesengen og enkemandens ulykkelige ansigt.

Brontë-søstrene

De tre berømte forfatterindesøstre fra den engelske victorianisme er et enestående tilfælde i litteraturhistorien. Charlotte, Emily og Anne Brontë skrev dramatiske historier om altfortærende kærlighed, om vild natur og hvileløse genfærd. Selv levede de en tilbagetrukket tilværelse i faderens præstegård, men deres liv var ikke uden tragisk dramatik: Af en søskendeflok på seks, overlevede deres fader dem alle sammen. Romanerne lever heldigvis i høj grad videre, og er i dag, over hundrede og halvtreds år senere, stadig meget læste og elskede.

Emily Dickinson

Den amerikanske digter Emily Dickinson (1830 - 1886) skrev næsten 1800 digte, men fik kun publiceret godt 10 af dem i sin levetid. Dickinsons lyrik kredser om kærlighed, død, sorg, naturen, succes, berømmelse – og mangel på samme. Emily Dickinson skriver originalt, lidenskabeligt, skarpt og vittigt, og hun er i dag anerkendt som én af de største amerikanske digtere fra det 19. århundrede.

Marguerite Duras

Marguerite Duras udfordrede den traditionelle romanform og skabte nye måder at fortælle på. I store dele af hendes forfatterskab opløstes grænserne mellem livet og fiktionen, når hun skrev, genskrev og genfortalte sin egen historie om barndommen i Indokina, hendes mænd og hendes oplevelser under krigen. Hun var en kontroversiel figur i den franske offentlighed, både på grund af sit politiske engagement, sine skilsmisser, de seksuelle motiver i hendes bøger, de konsekvente selvudleveringer og fordi hun var kvinde, som tog sig selv seriøst som skrivende.

Nadine Gordimer

Nadine Gordimer er Sydafrikas samvittighed. Med poetisk pen og skarphed skærer hun igennem, palperer det hvide apartheidstyres bevidsthed og udstiller de fordomme og den racisme, det byggede på. I sine utallige værker undersøger hun de politiske vilkår i Sydafrika op igennem det 20. århundrede og viser, hvordan de politiske kår trænger ind i personernes liv – selv helt ind under dynen.

Thit Jensen

Med en cigar i mundvigen, smykkebehængt eller udklædt i historiske kostumer. Thit Jensen var en af de første danske forfattere, der virkelig forstod at iscenesætte sig selv. Hendes samfundskritiske fortællinger og historiske romaner var store publikumssucceser, og også som foredragsholder satte hun kvinders rettigheder, ægteskab, erotik og prævention til debat. Gennem hele livet var det kønspolitiske emner, der lå Thit Jensen på sinde.

Selma Lagerlöf

Den store svenske forfatter Selma Lagerlöf (1858-1940) er en af de få i litteraturens historie, der blev verdensberømt i sin egen levetid. På mindre end tyve år steg hun til berømmelsens tinde og kronedes med Nobelprisen i 1909. Inspirationen til Selma Lagerlöfs digtning strømmer fra hendes første kreds: Värmlands natur og folk, slægtens historie og den nære familie samlet om det elskede Mårbacka.

Anaïs Nin

Anaïs Nin er en sansende og ordrig forfatter fuld af psykologisk indsigt. Hendes dagbøger, der udkom i seks bind i løbet af 1960'erne, er senere udråbt som et hovedværk og en feministisk klassiker, der trods deres intime form nok lige så meget er fiktion som fakta. Anaïs Nin var en mester i litterær iscenesættelse: Hun skrev for at leve og skabte sit liv i skriften. Hendes surrealistiske og poetiske skrivestil trækker læseren ind i en erotisk og kulturel verden, der rammer sanserne.

Artikel type
News Item