De voksnes alt for voksne verden

Ligeglade eller indifferente forældre er også et tema i Hanne Kvists første roman, der har titlen Drengen med sølvhjelmen fra 1999.

Romanen er en forunderlig blanding af realisme, science fiction og fantasy. Men tid og sted er også ligegyldige størrelser, for denne bog handler ligesom den efterfølgende højtlæsningsbog: Hund i Himlen (2001) mest om følelser.

Jon er titelfiguren - drengen med sølvhjelmen. Hjelmen er ’i virkeligheden’ kun en cykelhjelm, lejetøjs ridderhjelm, som Jon bruger, når han færdes i trafikken. Men i romanens virkelighed forvandler Jon sig - helt reelt - til en ridder med hjelm og brynje i jagten på sin lillesøster, Liv.

22401459

De hjerteløse forældre har solgt(!) søsteren til Børnetjenesten (læs = Bjørnetjenesten), der igen har solgt Liv videre til den mystiske ’Greve’, som holder hende og en masse andre børn fanget i et ”gråt og gammelt hus”. Her vil han klippe vingerne af alle de børn, der som lillesøsteren - besynderligt nok - er født med flagermusevinger.

Heldigvis får Jon god hjælp af en sær og bramfri rocksanger og chauffør for Børnetjenesten, der undervejs mod Grevens hus belærer Jon om dette og hint. Denne herlige figur, der er en blanding af bølle, rocker og filosof, hedder Michum - og det er (næsten) navnet på en berømt amerikansk B-skuespiller, der i talrige film enten spillede psykopat eller hårdkogt bavian (Robert Mitchum (1917-97). Det er Michum, der hjælper Jon med det endelig opgør med Greven, der vil ’stække’ (dvs. klippe vingerne af) alle de gode energier, som børnene bærer rundt på.

Greven minder meget om hovedpersonen i H.C. Andersens vidunderlige eventyr: Sneedronningen (1844). Denne iskolde madamme har fanget den lille Kay og har gjort ham ”stille, stiv og kold”, dvs. at Kay er blevet en trist voksen-(mand) langt før sin tid.
I Drengen med sølvhjelmen vil Greven stække børnene, så de bliver som alle andre kedelige mennesker på denne jord og ikke kan svinge sig op på fantasiens vinger. Men heldigvis har både Kay og Liv en befrier, der ikke helmer før, at de har udfriet dem. I H.C. Andersens eventyr hedder den modige heltinde Gerda, i Kvists roman Jon...

Og efter befrielsen kan Jon så tage ud i det blå med sin lillesøster, som han elsker overalt på jorden. De to behøver stort set ikke de voksnes verden:
Han kunne køre mod nord, syd, øst og vest. Det gjorde ikke den store forskel .

Romanen tematiserer en lang række konflikter og spændinger i børns og voksnes liv. Mest bevægende er bogens konklusion om, at alle - et eller andet sted - har en ven, som vil hjælpe, når nøden er størst. Michum og Jon bliver pot og pande på trods af forskel i alder, erfaring og sind.
Venner kan man altid finde...

Drengen med sølvhjelmen vandt førsteprisen i en nordisk børnebogskonkurrence, som forlaget Forum udskrev i 1999. Romanen har været en stor succes for forfatter og forlag og er blevet oversat til italiensk, hollandsk, tysk, svensk og norsk. Bogen er (selvfølgelig) forsynet med fine sort/hvide vignetter af Hanne Kvist.