Steen Langstrup hører til i spændingsgenren, hvor han arbejder meget bevidst med genrens klassiske virkemidler, fortælleteknik og plot. Han debuterede som horrorforfatter, men har siden udgivet krimier, spændingsromaner, novellesamlinger, en antologi, et tegneseriealbum, SMS-noveller og tre fagbøger. Da han debuterede som forholdsvis ung, blev han af mange klassificeret som ungdomsforfatter, men en stor del af hans produktion hører faktisk til i “voksenlitteraturen”.
Hvor romanerne “Kat”, “Blodets nætter”, “Forvandling”, “Fluernes hvisken” samt “plantage-trilogien” og “Alt det hun ville ønske hun ikke forstod” kredser om klassiske monstre, besættelse og rendyrket ondskab, så hører romanerne “Pyromania”, “Dope”, “Fra ryggen”, “Stikker” og “Panzer” til i kategorien spænding og krimi-noir. “Måne, måne” adskiller sig fra resten af forfatterskabet og kan måske bedst kategoriseres som en psykologisk thriller.
Et overordnet fællestræk i forfatterskabet er dog gyset og spændingen, og Langstrup betegnes af mange som både “gyserkongen” og som dansk horrors “grand old man”. Selv siger han om sin fascination af gys og spænding: “I gyseren opstår der uhygge, når der er en seriemorder løs, eller virkeligheden viser sig at være anderledes, end man tror. Vi kender alle sammen mørket fra barndommen. Det var under sengen, inde i skabet, ude i gangen, når man skulle sove. En god gyser aktiverer barndommens angst for det ukendte i mørket.” (Susanne Bjertrup: En gyser skal først og fremmest føles. Weekendavisen, 2010-03-12).
Et andet gennemgående træk i forfatterskabet er den hyppige brug af krydsklipning, som skaber en intens spænding. Udtrykket er nærmest filmisk, men Langstrup fortæller, at han har hentet dette virkemiddel fra tegneserien Splint og Co: “Franquin er en forbandet god historiefortæller. Han benytter krydsklip, hvilket gør ham flere vognlængder bedre end Hergé. I Tintin holdes personerne altid samlet, mens de i Splint & Co. er spredt. De mange vinkler intensiverer spændingen og gør det hele meget mere dobbelttydigt. Jeg har stjålet mine krydsklip direkte fra ham. Alle siger, at min stil er filmisk, men i virkeligheden er den tegneserisk”. (Susanne Bjertrup: Tilpas utilpasset. Politiken, 2004-10-16).
Langstrups baggrund som tegneserietegner fornægter sig heller ikke i layout og brugen af grafiske virkemidler i hans bøger: “For mig er hele bogen, inkl. sats og omslag en del af historien, af udtrykket. Så for mig er det vigtigt at gøre det hele selv.” (Lisbeth Larsen og Gitte Buur Rasmussen: Stikker på egne ben. Litteratursiden, 2011-12-13).
Steen Langstrup har udgivet flere sms-noveller, hvor læseren tilmelder sig med sit mobilnummer og i løbet af nogle dage eller uger får tilsendt sms’er fra de forskellige karakterer. Der er altså ingen tekst uden om selve sms-dialogen. Steen Langstrup fremhæver formatets helt særlige mulighed for at opleve en historie på en anden måde ved, at man er med live, når personerne sender sms’er til hinanden. Om at arbejde med sms-formatet fortæller han: “Det er jo minimalisme helt ude i det ekstreme, kan man sige, for som forfatter er man afskåret fra at forklare noget som helst. Hele handlingsforløbet, inkl. persontegning, humør, betoning, oplevelse af miljø osv., skal rummes i sms-dialogen. Det er en udfordring, men for en minimalist som jeg selv, en herlig udfordring.” (Interview med Forfatterweb, 2021-11-15).