Genrer og tematikker

Et gennemgående tema hos Lars Mytting er landsbylivets sammenstød med globaliseringen og det moderne, og de udfordringer det giver for den enkelte og for samfundet som helhed. Men selvom afsættet er den lille norske bygd, er temaerne almenmenneskelige. Det er kærlighed, længsel – både efter det nye og moderne og efter traditionerne - og livet som sådan.
Hans værker repræsenterer en særlig forkærlighed for håndens arbejde. I debutromanen ”Hestekræfter” fra 2006 er det mekanikeren og tankstationsejeren Erik Fyksens store kærlighed til mekanik, i ”Svøm med dem som drukner” er det snedkerens og kartoffellandmandens arbejde, og i ”Søsterklokkerne” er det bøndernes og håndværkernes arbejde, der er i centrum. Det er i det hele taget kendetegnende for Myttings hovedpersoner, at de værdsætter det klassiske håndværk som snedkeri, landbrug, mekanik og fiskeri, og igennem flere værker går den idé igen, at den moderne, digitale og komplekse verden er fremmedgørende for mennesket, og at et middel til at overkomme denne fremmedhed er direkte kontakt med naturmaterialer eller ved for eksempel at rode med mekanik – altså ved at foretage arbejde, hvor enhver årsag og virkning er tydelig og gennemskuelig for den arbejdende.
For eksempel skriver han i sin bog om brænde: ”Den, der vil fyre, må ud til brændestablen, ind igen og bekæmpe kulden. Kulden bider, men man får gjort noget ved det. Brænde har noget, som olie og el aldrig kan få – man har hænderne i selve energien, en energi som engang var et levende træ. I et kort øjeblik er man i berøring med livets nøgne nødvendigheder og får i et glimt den samme dybe tilfredsstillelse, som huleboeren havde.” (”Brænde”, s. 32).
Livet i de norske bygder og de traditioner, som opretholdes der, er også et tema i forfatterskabet. Titlen på hans roman ”Vårofferet” knytter for eksempel an til en tradition for menneskeofringer i det område, hvor romanen foregår. I ”Svøm med dem som drukner”, som foregår i byen Saksum i Norge, udgøres bogens persongalleri mestendels af byens beboere, den gamle, affældige men forstående præst, ungdomskæresten og naturbarnet Hanne, landsbytossen med flere. Bygden portrætteres som et socialt rummeligt sted, men også et sted hvor man, som hovedpersonen Edvards farfar, kan stikke ud og være lidt ildeset hele livet igennem. Og i ”Søsterklokkerne” præger myter og sagn - for eksempel om underjordiske kræfter - hverdagslivet for Butangens beboere.
Myttings prosa er meget detaljerig, både når det gælder naturbeskrivelser og, som for eksempel i ”Hestekræfter”, på tekniske detaljer om bilmærker og motorforhold. Fortælletempoet er langsomt med udbyggede sceneribeskrivelser, men ikke desto mindre er dramaet intenst og gennemgående. Romanerne benytter sig, som det ofte er tilfældet i spændingslitteratur, af tilbageholdelse af væsentlige informationer, for eksempel sandheden om Edvards forældres død i ”Svøm med dem som drukner”. Den gradvise afsløring af hemmeligheder udgør fortællingens motor og egentlige omdrejningspunkt, hvilket får værkets struktur til at minde om krimiens. ”Svøm med dem som drukner” blev da også i 2017 udpeget som en af de 12 mest spændende romaner udgivet i Norge de seneste 80 år af det norske krimilitterære selskab Rivertonklubben – sammen med de store krimiklassikere.